Annonce

Nyt fra microsoft

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Skal du have den nye iPad?

  • 64%Nej, det skal jeg ikke
  • 19%Ja, helt sikkert
  • 17%Måske, jeg er ikke sikker

X Factor-fans får iPhone-app

8. feb. 2011 08:27Hver uge følger mere end halvanden million danskere med i X Factor klokken 20.00 på DR 1. Dermed er underholdningsprogrammet det suverænt mest sete tv-program. Nu har Danmarks Radio lavet en iPhone-applikation til dem, der ikke har nok i den ene time underholdning fredag aften.

I applikationen kan man følge med i nyheder, se videoer, læse blogs og se billedserier. Samtidig bliver det lettere at stemme på ens favorit, når liveshowene starter på fredag. Desuden kan man få en lang række informationer om værten, dommerne og de ni finalister, som skal kæmpe om sejren i de næste par måneder.

iPhone-brugerne er splittede om applikationens kvalitet. 14 giver applikationen topkarakter og fem stjerner i Apples ratingsystem, mens 11 giver bundkarakter og kun en enkelt stjerne. Kun en enkelt utilfreds bruger vælger dog at give sin mening til kende. Han skriver, at han "ikke kan komme ind på appen." Resten af de skriftlige vurderinger er positive, og flere skriver blandt andet, at det er en "flot og gennemtænkt app."

X Factor-applikationen er gratis og kan downloades fra App Store.

#1: hjorslev

8. feb. 2011 09:09

Hvor stor en del af danske smartphone brugere har en iPhone?

Jeg undres bare over, at der ikke udvikles en app til android samtidigt. Specielt når det er licenskroner der bruges.

Mvh Frederik

#2: Nielson

8. feb. 2011 09:19

Og hold kæft hvor er den bare hammer grim og ligegyldig at se på. Hvad sker der for knapperne?

roflmaobbq ^^. -' 010110

#3: mfriis

8. feb. 2011 09:21

#1 Nu kender vi ikke omstændighederne. Jeg menes ikke at have set DR komme med en native app før. Man kunne måske forestille sig det var et "demo" projekt hvor deres udviklere skulle lære lidt om platformen. Et projekt der endte på et plan hvor man vurderede man kunne smide det ud til masserne og få noget af investeringen igen (hvilket er lidt et flygtigt koncept når det nu er DR, men trodsalt bedre end bare at slette den)

Men jeg ved det ikke, bare en ide. Det kunne også være årsagen til den ikke helt performer for alle.

#4: amaby

8. feb. 2011 09:40

#3
DR har andre apps på iPhone. En DR P3, en DR-nyheder og så nu en X-factor. Så det virker lidt underligt hvis de ikke har nogen på Android.

#5: HenrikH

8. feb. 2011 10:23

Jeg undres bare over, at der ikke udvikles en app til android samtidigt. Specielt når det er licenskroner der bruges.hjorslev (#1)

*Forsøger desperat at undertrykke en kommentar om intelligensniveauet af folk der spilder tid på ting som X-Faktor som forklaring på spørgsmålet...*

Så, det var så dagens Appl-bash, men det er altså nogen gange svært at lade være, når man får et godt oplæg >_<

Gad vide om man kunne twiste "An apple a day"-ordsproget til noget brugbart egentlig... Hmm...

#6: Tukanfan

8. feb. 2011 10:23

# 1
Det er vist almindeligt kendt, at DR er medlem af Apple-kirken...
Eller måske mere generelt: DR er glade for vendor lock-ins

"An infinite number of monkeys typing into GNU emacs would never make a good program" - Linus Torvalds

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger