Skal du have den nye iPad?
8. okt. 2010 12:43En ny softwareopdatering fra Apple løser et problem, som har generet mange ejere af ældre Macbooks og Macbook Pros. De har nemlig ikke været i stand til at lade deres computere med nyere MagSafe-opladere, men med opdateringen MacBook SMS Firmware Update 1.4, som blev frigivet torsdag til en række modeller fra 2007 og 2008, bliver det igen muligt.
Den nye opdatering fylder blot 880 kilobyte og kræver, at man har Mac OS X 10.5.8 eller 10.6.4 installeret på sin computer.
I 2007 stoppede Apple midlertidigt salget af MagSafe-opladere på grund af designproblemer.
Sidste gang Apple ændrede designet på MagSafe til Macbook og Macbook Pro var i april. Ændringen har medført, at selve ladestikket nu løber ned langs computeren i stedet for blot at stikke ud til siden. Denne løsning blev første gang introduceret med Macbook Air fra 2008.
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.