Skal du have den nye iPad?
8. dec. 2010 15:16Ifølge internetsiden DigiTimes kommer Apples næste iPad, ofte kaldet iPad 2, på markedet til april næste år. Internetsiden baserer historien på anonyme taiwanske kilder, som leverer komponenter til den kommende iPad.
De taiwanske kilder oplyser til DigiTimes, at Foxconn Electronics, som står for selve produktionen af tavlecomputeren, vil have de første eksemplarer af iPad 2 færdige i løbet af februar måned. Dermed vil Apple have mellem 400.000 og 600.000 enheder klar til den officielle lancering i april.
Foxconn Electronics er i gang med at åbne nye fabrikker i den kinesiske by Chengdu, men da de endnu ikke kører på fuldt blus, vil langt størstedelen af iPad 2-produktionen foregå på fabrikkerne i Shenzhen, der også producerer de iPads, som kan købes i butikkerne i dag.
Apple producerer i øjeblikket flere iPads, end de kan sælge. Ifølge branchekilder vil Apple sælge mellem 14,5 og 15 millioner iPads i 2010, mens fabrikkerne i Kina forventes at producere mellem 15,8 og 16,3 millioner. Det er imidlertid efter sigende en bevidst strategi, som skal sikre, at Apple stadig har iPads på lager, når Foxconn Electronics begynder at masseproducere iPad 2 og dermed udfaser produktionen af den nuværende iPad.
Læs også: Foxconn øger iPad-produktion
8. dec. 2010 15:45
Kan ik' rigtig finde ud af om vi skal købe dem til firmaet nu eller om vi skal vente... tror dene får en rigtig stor update, usb, nyt display, kamera.... ting som ville være rigtig dejligt til det vi skal bruge dem til
Its not a race, its a rally! - Lonman
8. dec. 2010 16:04
Jeg venter også. iPad 1 er jo så forsinket her i DK, at det snart ikke kan betale sig at købe den. Så hellere vente hvis ens nerver kan holde til det :)
8. dec. 2010 16:16
Nøj hvor ville jeg godt nok føle mig snydt hvis jeg lige havde købt en iPad :P
8. dec. 2010 16:28
#4, så ville du også have været dum, for det er ingen hemmelighed den har 8 måneder på bagen.
#3, men mon Apple er så dumme at lancerer den i Danmark allerede der?
#1, En iPad duer ikke til at tage billeder alligevel. Tag en A4 blok op foran dig og "lad som om du trykker på triggeren". Eller bare gå ned og se en Galaxy Tab, det dutter simpelthen ikke - og udover man ligner en idiot er det så uhandy som noget.
Display, hvad skal I bruge bedre display til? Der kommer ikke et retina display, opløsningen ville jo blive enorm. USB, måske. Jeg vil se det før jeg tror på det.
Jeg tror v.2 bliver en moderat opdatering baseret mere eller mindre på samme teknik med lidt enkelte ændringer, for at få lokket "de sidste, som er blevet imponeret over vennernes iPads" med på holdet. Og så som gen. 3 kommer der en stor opdatering, hvor de første entusiaster får lyst til at skifte den ud.
Ren spekulation fra min side, men da de kan afskrives allerede inden nytår, ville jeg KLART sige "GO FOR IT" #1...
----
Er mega glad for min iPad, har haft den i 3-4 måneder vil jeg tro... siden i sommers. Og bruger den HVER DAG til alt andet end det jeg troede jeg ville bruge den til.
Sommer
8. dec. 2010 17:27
#3, men mon Apple er så dumme at lancerer den i Danmark allerede der?
----
Er mega glad for min iPad, har haft den i 3-4 måneder vil jeg tro... siden i sommers. Og bruger den HVER DAG til alt andet end det jeg troede jeg ville bruge den til.Sommer (#5)
Jeg gør bare som dig. Køber den før tiden i udlandet får at få den før dens release date i Danmark. Det må du jo have gjort, hvis du havde den allerede i sommers :)
8. dec. 2010 18:04
#6, Næh, jeg købte den i TeleBazar på Nørrebro :-) - Gik ind i butikken, "Hej har I iPad?" "Ja, det har vi, min ven!" - og vupti... Parallelimport var den selvfølgelig, UK model helt præcist.
Og prisen var selvfølgelig udenland + ca. 800 kroner.
Sommer
8. dec. 2010 20:47
En iPad duer ikke til at tage billeder alligevel.Sommer (#5)
Det kommer vel an på hvad man skal bruge billederne til :) Jeg synes Galaxy Tab fungerer fint til det jeg ville bruge den til, og en iPad ville også kunne klare det.
Display, hvad skal I bruge bedre display til? Der kommer ikke et retina display, opløsningen ville jo blive enorm. Sommer (#5)
Nogle rygter siger jo iPad 2 bliver en mindre model, så retina display er vel ikke helt utænkeligt :)
Kamera, USB, og 7" (måske endda retina) - så kunne jeg godt eje en iPad..
Fixing FRS is a bit of a pain because the more one gets to know FRS, the more that one is forced to conclude that FRS was designed and coded on a...
8. dec. 2010 21:27
#5 - tjøhhh, jeg kunne da godt bruge kamera i iPad til FaceTime eksempelvis?...
9. dec. 2010 00:10
#2
Ikke enig..
Jeg har købt en nu, og skal klart også have den nye når den kommer.
Hvorfor vente, så kan man lige så godt vente på iPad 3 eller 4..
Det er de samme med dem som venter for at købe ny PC komponenter.. Eller nyt TV..
Livet er for kort til at vente..
Lær at lev med at man taber kroner på at købe elektronik og gadgets..
Køb, sælg senere og køb det nye.. Lev livet.
Jeg er super glad for min iPad, og glæder mig også meget til at se hvad der kommer i den næste.
Intel i7 920 | 12GB RAM | GTX580 | 27" U2711 | Xbox360 Slim + Kinect | TB X41 | 46" Sony TV | iPhone 4S | New iPad 4G 32GB| 100/20 mbit
9. dec. 2010 10:19
#10, sorry, det fik jeg ikke skrevet - plejer jeg nu godt nok, når jeg snakker V2 :D. Men ja, jeg er enig, et frontvendt kamera er på ønskesedlen hos mig også. Et på bagsiden er dog IKKE på ønskesedlen hos mig
Sommer
9. dec. 2010 14:17
har købt 5 idag til intern test, så vi mangler stadigt 50, pt. ser det ud til vi venter...
Its not a race, its a rally! - Lonman
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.