Ville du købe et armbåndsur med iOS?
28. apr. 2008 11:23En venlig bruger på hjemmesiden Gizmodo har indsendt en video, der beviser, at den omdiskuterede Psystar Open Computer eksisterer samt at den virker.
Som det ses på videoen, virker Open Computer næsten fuldkommen som en ægte Mac, og System Profiler genkender også computeren, dog som en Mac Pro.
Det eneste umiddelbare problem ved Open Computer er, at Apple Updater ikke genkender den, og det vil derfor ikke være muligt at opdatere OS X. Dette vil dog formentlig blive udbedret snarest.
Der går også rygter om, at Gizmodo forsøger at få fat i et eksemplar af mac-klonen, og i den forbindelse vil lave en størrer test og gennemgang af maskinen.
Selvom Psystar overtræder Apples EULA ved at køre OS X på ikke-Apple-hardware, har Apple endnu ikke udtalt sig offentligt i sagen om Psystar.
28. apr. 2008 10:48Da Aperture 2.1 blev frigivet, havde Apple tilføjet en ny funktion, der åbner muligheden for installering af 3. parts applikationer. Det har mange af de store firmaer allerede gjort brug af og vil snarest lancere de første plugins til Aperture.
Nu har Apple så udgivet et officielt SDK (Software Development Kit), der skal gøre det endnu nemmere at lave plugins. Det indeholde blandt andet værktøjer til at vise nye brugeroverflader, øge integrationen til Aperatures billedbibliotek og protokoller til nemt at lave eksportplugins.
Man kan hente Aperture 2.1 SDK via Apples Developer Center på deres hjemmeside, og som altid skal man være Apple-udvikler for at kunne hente det.
28. apr. 2008 09:59En af Engadget.coms kilder har formentlig fået et nærmere kig på den kommende iPhone 3G, som højst sandsynligt vil blive præsenteret til WWDC i juni.
Her er, hvad kilden har fundet ud af:
Det er dog stadigvæk kun løse rygter, og specielt den indbyggede GPS er mange enige om, der kun er forhåbninger.
25. apr. 2008 20:28Der har i længere tid været rygter om, at Apple vil udfase 8 GB-modellen af deres iPhone og iPod Touch, og i den ombæring indføre en 32 GB iPhone og måske endda en 64 GB iPod Touch.
Nu er der så kommet nyt brændstof til ilden, idet Pocket-Lint.co.uk har fået fat i et internt notat fra den engelske telegigant O2, som beskriver, at iPhone 8 GB-modellen er nået End-of-Life (EOL).
Our price promotion has given many more of our customers the opportunity to enjoy the iPhone experience. [...] Due to this unprecedented demand we have now sold out of the 8GB iPhone and we're currently reviewing the stock situation. [...] In the meantime, customers can still purchase the 16GB iPhone at the standard price at The Carphone Warehouse.O2 internt notat
25. apr. 2008 19:29For nyligt åbnede den skandinaviske mega elektronik- og hvidevarekæde, Elgiganten, en såkalt shop-in-shop med Apple-udstyr i deres butik i Gentofte.
Apple-butikken er forsøgt indrettet som en rigtig Apple Store, kendt fra blandt andet London og New York, og der er endda blevet ansat en ekspedient med speciale inden for Apples-udstyr.
Selvom mange Apple-fans hellere vil se, at Apple åbnede en rigtig Apple Store her i Danmark, har Elgigantens shop-in-shop været en så stor succes, at de nu vil forsøge at udvide konceptet til flere af Elgigantens butikker.
Vi er kommet utrolig flot fra start, [...] Vi har lovet vores kunder, at vi vil vise hele markedet i vores butikker.Direktør Jesper Boysen, Elgiganten
Fona på Strøget i København blev for omkring et halvt år siden også udstyret med en Apple shop-in-shop.