Ville du købe et armbåndsur med iOS?
18. apr. 2013 12:39Twitterbrugere er efterhånden vant til såkaldte promoted tweets og promoted trends i deres Twitterfeed, og mange finder reklamerne forstyrrende, men i de kommende måneder vil denne irritation måske nå nye højder, idet man vil se promoted tweets dukke op som direkte svar til hvad man tweeter.
Twitter kalder funktionen ” keyword targeting in timelines", som går ud på at annoncører byder ind på bestemte ord eller sætninger. Deres reklamer vil så dukke op som svar, hvis disse ord eller sætninger bliver tweetet.
Simon Mansell, chef for TBG Digital (som køber Twitter reklamer) er begejstret for den nye funktion og udtaler:
So a tweet saying, “I’m so hungry”, could see a location based McDonalds ad. Or tweet, ‘I’ve got nothing to wear!’ and see an H&M sale ad. Tweet “I’m really tired” and see a Starbucks voucher ad – the possibilities are endless.Simon Mansell
17. apr. 2013 19:49Contour Design har fået foretaget en undersøgelse med 2.500 danskere, der ser på brugen af apparater med berøringsfølsomme skærme. Undersøgelsen viser, at hver tredje har oplevet smerter i forbindelse med brugen af berøringsfølsomme skærme. Det skriver Version 2.
Det er de unge, som bruger berøringsfølsomme skærme mest, men samtidig også denne gruppe som tænker mindst på ergonomien. Pascal Madeleine fra Aalborg Universitet anbefaler at man skifter fingre, håndstilling og kropsstilling for at undgå smerter. Desuden udtaler Pascal Madeleine, at det er de samme muskler som bliver ramt som i traditionelle skader ved brug af computeren.
Vi bruger de bærbare enheder mere og mere, og studier viser, at det er mange af de samme muskler, der bliver belastet. Især de unge mennesker er hårdt ramt, så intet tyder på, at de traditionelle computer-relaterede smerter bliver mindre i fremtiden. Pascal Madeleine, Aalborg Universitet
17. apr. 2013 15:01På Funny Or Die's hjemmeside kan man nu se filmen iSteve. Filmen har Justin Long som Steve Jobs og Jorge Garcia som Steve Wozniak.
Filmen har en varighed på cirka 80 min.
Det er måske ikke den bedste Steve Jobs film, men det er den første, manus blev skrevet på tre dage og filmen blev til på fem dage.
Der er to andre film på vej, hvoraf den mest kendte nok er den med Ashton Kutcher som kommer senere i år, og Sony arbejder på film som er baseret på biografien af Walter Isaacson.
17. apr. 2013 14:10Der er frigivet en ny opdatering til Apples browser Safari, som nu giver mulighed for at håndtere de problemer, der er forbundet med Java.
Opdateringen fungerer til de seneste 3 versioner af OS X. I indstilling under Safari, er der kommet et punktn som hedder ”administerer webstedindstillinger” for Java. Det er her man kan admininstere Java-tilladelser på hjemmesiden i 4 forskellige niveauer.
Man kan blokere for Java, vælge at blive spurgt for adgang, kun afvikle Java hvis der ikke er kendte sikkerhedsproblemer og endelig at Java skal afvikles lige meget hvad.
Det giver mulighed for, at for eksempel NemID kan afvikles lige meget hvad, men gør det naturligvis nødvendigt som bruger at være ekstra opmærksom på mistænkelige handlinger.
17. apr. 2013 07:30Facebook har opdateret sin iOS-applikation til version 6.0, som blandt andet implementerer de nyeste ændringer til nyhedsfeedet, og bringer Chat Heads fra Facebook Home til applikationen.
Chat Heads betyder, at man kan modtage og besvare chat-beskeder hvor som helst i applikationen. Vinduet kan flyttes rundt efter behov, og kan placeres oven på hvad end man laver, så man kan se begge ting på en gang. På grund af Apples krav om sandkassebeskyttelse i iOS-applikationer, virker Chat Heads dog kun inde i selve Facebook-applikationen.
Opdateringen byder også på Stickers, en form for store smileys, som kan bruges i ens beskeder, både når man chatter med andre, og når man slår et indlæg op. Nogle af disse Stickers er gratis, mens andre kan tilkøbes.
Selvom man opdaterer applikationen, er det dog ikke alle de nye funktioner, som er tilgængelige for alle brugere. De bliver i stedet gjort tilgængelige for flere og flere med tiden.