Skal du have den nye iPad?
16. dec. 2010 17:28Apples kommende Mac App Store slår dørene op torsdag d. 6. januar 2011. Butikken vil åbne i 90 lande på samme tid, og de virtuelle hylder vil være fyldt med både betalingsprogrammer og gratis programmer. Det skriver Apple i en pressemeddelelse.
Mac App Store gør det ifølge Apple lettere at finde, installere og opdatere Mac-programmer end nogensinde før. Med en enkelt klik kan man både købe, downloade og installere et program - akkurat som i App Store på iPhone, iPod Touch og iPad. Apple håber, at Mac App Store får samme succes som den mobile udgave af butikken.
The App Store revolutionised mobile apps. We hope to do the same for PC apps with the Mac App Store by making finding and buying PC apps easy and fun. We can’t wait to get started on January 6.Apples CEO Steve Jobs
Den nye butik kræver Mac OS X Snow Leopard. For at få adgang til butikken skal man downloade en gratis softwareopdatering, som bliver tilgængelig fra den 6. januar.
16. dec. 2010 18:04
Håber der kommer en app, så man kan spille sine iPhone spil på Mac'en :)
*Edit: Med iPhone som controller selvfølgelig..
Glæder mig, endnu engang, over at Apple igen sætter baren for hvordan det skal gøres ;)
"Man skal ikke kaste med terninger, hvis man selv bor i Las Vegas"
16. dec. 2010 19:06
#1 Det vil ikke kunne lade sig gøre, da iOS apps er kompileret til ARM arkitekturen, altså til en ARM processor, mens (stort set) alle Macs kører med en x86 processor. Det kunne være nice, men det vil ikke ske foreløbig, med mindre man laver "universal" apps, der er kompileret til begge arkitekturer (som de gjorde ved PowerPC/Intel overgangen).
OT: Nice. Tre uger til at få mit app færdiglavet, damn.
16. dec. 2010 20:15
#1 nu ved jeg ikke om jeg ligefrem vil sige at apple sætter baren, der har været tredje parts app stores til mac i et par år efterhånden, prøv fx at google "bodega"
16. dec. 2010 20:28
Glædelig nyhed og det bliver spændende at se hvilken en betydning Mac App Store kommer til at have. Jeg tror at det bliver en stor succes, på samme måde som App Store har været for iOS. Det løser det problem som rigtig mange brugere har med at finde gode applikationer til OS X. Vi kommer også uden tvivl til at se mange flere applikationer til OS X.
Der hvor det har størst betydning tror jeg dog er gaming på Mac. Spilfirmaerne må virkelig glæde sig til at der åbner et "helt nyt" marked op for dem. Et marked som er villig til at bruge masser af penge. Man kan håbe lidt på at det kan give PC gaming et lille boost.
Mon ikke også at vi ser den iMac med touchscreen, så der kommer casual spil til OS X for alle pengene...
16. dec. 2010 21:52
#5
De får svært ved at slå Steam på dét punkt, da de allerede er veletablerede.
Selvfølgelig vil Hr og Fru Jensen opdage at man også kan spille på sin mac, men de gamer næppe Half Life 2.
16. dec. 2010 23:12
#6
Nu ser jeg det fra forbrugerens(min) side og der er det bare godt med alternativer og konkurrence. Derudover er det jo ikke fordi vi har set et boom i spil til OS X, bare fordi Steam har fokuseret lidt mere på platformen.
Der er stort set ingen som decideret tænker på OS X når de laver spil, men det kan muligvis ændre sig med en OS X store, netop pga. Hr og Fru Danmark :).
Det kan ihvertfald være med til at sætte gevaldigt skub i spil til OS X, ligesom App Store har gjort for iDevices...
17. dec. 2010 00:08
Som #3 siger Bodega er der jo allerede. Og der kan man også holde styr på hvornår der er opdateringer til programmerne.
17. dec. 2010 01:12
#2 - Hvordan kan det så være at jeg kan teste mine iPhone-apps gennem en iPhone emulator på min Mac?
17. dec. 2010 08:17
#2 - Hvordan kan det så være at jeg kan teste mine iPhone-apps gennem en iPhone emulator på min Mac?Rapsac (#9)
Fordi som du selv siger, det kører i en emulator.
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.