Skal du have den nye iPad?
7. apr. 2011 07:06I december 2009 lancerede mediehuset Bonnier det digitale magasinkoncept Mag+, der blandt andet høstede stor ros fra Apples CEO Steve Jobs. Hidtil har konceptet kostet penge, men nu kan det downloades ganske gratis. Det giver udgivere mulighed for at eksperimentere med iPad-magasiner, uden det behøver at koste dem en krone.
Selvom det er gratis for udgivere at eksperimentere med magasinkonceptet, skal de betale et gebyr til Bonnier, så snart de begynder at videredistribuere det til eksterne læsere.
Mag+ tog otte måneder at udvikle, og erfaringerne fra projektet har Bonnier brugt til aviskonceptet News+, som blandt andet bliver brugt af Børsen, Dagens Nyheter, Sydsvenskan, Expressen og Dagens Industri.
Klik på videoen nedenfor for at se en præsentation af Bonniers digitale magasinkoncept.
8. apr. 2011 12:26
Interessant måde man navigerer på. De går stik imod det som Apple selv har benyttet sig af i iBooks - nemlig den "livagtige" måde at bladre gennem sider på.
Godt at se at der er magasin-udviklere til tablets, der har indset at det ikke gælder om at smide en kopi af sit printede værk over på tabletten, men rettere at tilpasse magasinet til et helt nyt format, med nye muligheder.
Glæder mig over post-pc-eraen og hvad fremtiden vil bringe. Bli'r mere og mere spændt over (når tiden nu engang kommer) at skulle købe min egen første tablet.
Det bli'r dog nok først til iPad v.3 eller tilsvarende Android..
16. apr. 2011 09:23
Det minder meget om den måde man læser artikler på i CNN's app til Honeycomb. Ikke helt, men man kan se at de har fået lidt af de samme ideer. Jeg er godt nok mange gange vildere med den måde at læse det på, end f.eks. hvordan man normalt læser bøgerne på hhv iOs og Honeycomb, men pageflip og hele balladen!
Google define:Nerd - A nerd is very similar to a geek, but with more RAM and a faster modem.
16. apr. 2011 12:19
Måden at bladre og læse på er allerede brugt i flere apps, som Pulse og Engadget, men de har tilføjet andre gode ting. Jeg vil dog mene at iBooks måde at bladre på er bedre til meget lange tekster, hvor det er vigtigt at man ikke kommer til at scrolle for hurtigt og for langt, så man taber tråden.
If we are still alive tomorrow, we will know that we are not dead.
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.