Annonce

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

iPhone 6 størrelse?

  • 28%Som iPhone 5s
  • 28%Maksimalt 4,7"
  • 16%Maksimalt 5,5"
  • 16%Maksimalt 5"
  • 12%Maksimalt 6"

Keynote - iLife 09

7. jan. 2009 07:16Der var ikke tale om småopdateringer, da den nye iLife 09-pakke blev introduceret i aftenens keynote. Specielt iPhoto var blevet kraftigt opdateret.

iPhoto 09
Her var der tilføjet to nye sorteringsmetoder. Faces og Places.

Faces gør det, som navnet antyder, muligt at sortere på ansigter meget a la systemet på Facebook.

Places udnytter geolocation-funktionerne i de kameraer, der understøtter dette, heriblandt iPhone 3G. Har man ikke denne support, kan man manuelt sætte lokationer ved hjælp af Google Maps-integration.

En anden funktion, de også gjorde lidt ud af at omtale, var tættere integration mellem iPhoto og sociale netværk som f.eks. Facebook, hvor man nu kan uploade og vedligeholde billeder direkte fra iPhoto.

iMovie 09
iMovie har fået en tiltrængt opdatering, som mange powerbrugere har efterspurgt, og der er nu kommet en mere avanceret video-editor med i programmet.

Videostabilisering var en af de primære ting, der blev vist, og med god grund, da mange, der optager video med lidt ældre kameraer, ofte har problemer med rystende billeder.

En anden og nok mere sjov ting, der blev demonstreret, var muligheden for at lave et animeret kort, som man kunne ligge ind i sin film og, i bedste Indiana Jones-stil, vise, hvor man er rejst fra og til.

Garageband 09
Den uden tvivl største nye ting i Garageband var muligheden for at lære at spille et instrument.

Apple har skabt, hvad nogle kalder en omvendt Guitar Hero, hvor man kan hente lektioner til enten guitar eller klaver fra folk som Sting, Norah Jones og mange andre.

Når man bliver træt af de medfølgende otte lektioner, kan man downloade nye fra Apple, der kommer til at koste $4,99 stykket.

#1: newz-JensOle

7. jan. 2009 09:40

Kan det virkelig lade sig gøre at der ikke kommer nogen kommentar til en nyhed ? Det må da i så fald være første gang.

#2: Zortje

7. jan. 2009 10:38

#1 jaeh, men det ødelagde du vidst selv med den kommentar d:

#3: graynote

7. jan. 2009 11:54

Der var ikke tale om småopdateringer da den nye iLife 09 pakke blev introduceret i aftenens keynote. Specielt iPhoto var blevet kraftigt opdateret.

Hvad?
Kraftige opdateringer?

Hold da op!

Hvis iPhoto automatisk kunne genkende steder og personer, så havde det været noget, der rykkede, men at man kan sortere billeder efter to nye tags, kan da på ingen måde være en kraftig opdatering!

Det kan godt være, at det bare er mig, men jeg synes altså, at opdateringerne i Garageband og iMovie er noget større - der er jo tale om helt nye (og faktisk ret smarte) funktioner.

(jeg er vild med idéen om det animerede kort. Selvfølgelig er ídéen med sådan et kort ikke ny, men at man nemt kan lave sådan et selv, har jeg ikke set før.)

#4: DanaKaZ

7. jan. 2009 13:25

#3 iPhoto '09 kan automatisk genkende personer.

#5: Zortje

7. jan. 2009 14:20

#3 Er du sikker på du rent faktis har set den keynote?
For some #4 siger, den kan jo lige præcis genkende personer og steder...

#6: graynote

7. jan. 2009 16:26

#4 og 5:

Jeg tager det i mig igen. Det var nyhedsteksten, der vildledte mig.

Så er det faktisk rigtigt cool!

Den siger "Faces gør det, som navnet antyder, muligt at sortere på ansigter meget ala systemet på Facebook."

Det er jo slet ikke a la Facebook så - der skal man manuelt indramme og tagge hvert enkelt ansigt.

#5:

IPhoto kan ikke genkende steder - iPhoto kan genkende tags med information om steder. Der er væsentlig forskel. GPS-tags i fotos har man -set med computerindustrielle øjne- haft i evigheder, lige som man i lige så lang tid i diverse programmer har kunnet tilgå denne information. Derfor synes jeg ikke, at den funktion i iPhoto er noget større. Rart, javist, men ikke "en kraftig opdatering"

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger