Skal du have den nye iPad?
31. aug. 2011 07:30Apple har nu frigivet en beta af deres iTunes Match-tjeneste til registrerede udviklere, og derfor ved vi endelig lidt mere om hvordan den kommende iCloud-funktion kan tilbyde.
Mange troede iTunes Match kun ville gøre det muligt at downloade den musik, som man havde lagt op på tjenesten, men Apple har en ekstra trumf i ærmet, som de ikke løftede sløret for på årets WWDC-konference: Streaming.
Ud over at downloade musikken direkte fra iCloud, vil det altså også være muligt blot at streame den på sine enheder. Grunden til at funktionen ikke blev nævnt, da iTunes Match blev annonceret, er sandsynligvis, at Apple på daværende tidspunkt endnu ikke havde fået tilladelse til streaming fra pladeselskaberne.
Konkurrerende tjenester fra Google og Amazon, som allerede er ude på det amerikanske marked, tilbyder også streaming, men Apples store markedsandel via iTunes betyder, at Cupertino-firmaet muligvis hurtigt kan indhente konkurrenterne.
31. aug. 2011 08:12
Men bliver vi snydt for dette i DK, som vi gør med alle seje features?
31. aug. 2011 08:19
@Bennek: Ja - det kan du nok regne med... I hvert fald indtil de har fået clearing af de selskaber som ejer rettighederne for det danske marked! :-)
31. aug. 2011 09:05
Hvad med den funktion som automatisk syncer ens ejet lovligt købte musik på computeren til flere computere og i-produkter. Vil det ikke komme til DK?
31. aug. 2011 10:04
Apple vil ifølge denne artikel også gøre det muligt at lovliggøre sin egen musik med Itunes Match.
Men tjenesten scanner også brugerens musikbibliotek, og giver brugeren mulighed for, ganske gratis, at opgradere alle de gamle musik-filer, brugeren måtte have liggende på sin maskine.
Eller sagt med andre ord: Alt det ulovlige materiale, som man har hentet fra Kazaa, Limewire eller Pirate Bay gennem tiderne, bliver nu pludselig og ganske automatisk både gjort lovligt - og ofte også i en væsentlig bedre kvalitet (256 kpbs AAC-format) med rigtige titler og det hele.
Der er vist en begrænsing på 25.000 numre og det kommer vist til at koste 150 kr samt at man skal have en amerikansk Itunes-konto. Artiklen nævner at man åbenbart på Ebay kan købe amerikanske Itunes gift-card, der åbenbart vil gøre at man kan oprette en amerikansk Itunes-konto.
Jeg indsendte denne artikel, men OnkelDunkel skrev sin egen version fra en anden kilde.
1. sep. 2011 12:39
#4 kan være man skal have en amerikansk konto i starten, men det er sikkert meningen det skal udbredes til de andre markeder også.
8. sep. 2011 19:33
#4 Jeg tvivler stærkt på at det er tilfældet.
Så vidt jeg har forstået vil iTunes ikke gøre nogen forsøg på at verificerer lovligheden af dit musik, men det betyder ikke at det bliver lovligt. Apple vil formentligt blot skrive at det er dit eget ansvar at sørge for at du har rettighederne til de sange du "matcher".
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.