Annonce

Nyt fra microsoft

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Skal du have den nye iPad?

  • 64%Nej, det skal jeg ikke
  • 19%Ja, helt sikkert
  • 17%Måske, jeg er ikke sikker

iPad haler ind på Kindle

2. dec. 2010 19:21Apples iPad indtager gradvist en stadig større del af e-læser-markedet, mens Amazons Kindle er på tilbagegang. Det viser en ny rundspørge blandt 2.800 e-læser-ejere foretaget af det amerikanske analyseinstitut ChangeWave.

Amazons Kindle er stadig den største spiller på e-læser-markedet med en markedsandel på 47 %. Det er dog et markant fald siden ChangeWaves sidste rundspørge i august måned, hvor Kindlen sad på hele 62 % af markedet. Til gengæld har iPaden fordoblet sin markedsandel på bare tre måneder. Tilbage i august sad Apple på
16 % markedet, mens tallet i dag er 32 %.

Rundspørgen viser også, at der blandt e-læser-ejerne er større tilfredshed med Apples iPad end med Amazons Kindle. Hele 75 % af iPad-ejerne er således "meget tilfredse," mens tallet kun er 54 % for de personer, som ejer en Kindle.

Tilsammen sidder Amazon og Apple på 79 % af e-læser-markedet, mens mindre spillere deles om de sidste 21 %. Det er blandt andet Sonys e-bog-læser Reader, der sidder på 5 % af markedet og Barnes and Nobles Nook, der må nøjes med 4 %.

#1: aben

2. dec. 2010 20:20

Jeg kunne godt tænke mig at vide hvad tilfredshed betyder i den her sammenhæng. Og hvor mange bøger folk i gennemsnit har læst på deres iPad, ifht. hvor mange de har læst på deres Kindle.

Er folk mere tilfredse med iPad fordi det er et multipurpose device, eller fordi den efter deres mening er bedre til at læse bøger på?

Personligt står det 9 bøger på Kindle mod 0 bøger på iPad for mig, så hvis kriteriet er 'god at læse på', er der imho ingen konkurrence.

jeg ville ønske jeg kunne hade dig ihjel

#2: dk-hat

2. dec. 2010 20:23

Forstår ikke helt nyheden... Er det ikke 2 forskellige produkter.. hvor den ene er extrem energi besparende og lavet kun til e-book, hvor den anden kan mere (ved godt at det er lidt skørt at sige om ipad) og bruger en helt anden teknik..?

Altså tager man det samledede antal ebooks læsere.. er der vel også nogen der bruger en laptop eller pc/tv.. og som efter samme logik, burde være med i "undersøgelsen"..?

#3: ktg

2. dec. 2010 21:10

#2 til dels enig. Kan godt retfærdiggøre sammenligningen mellem de to, i det iPad pt. henter mange kunder fra e-reader markedet. Da netbooks blev introduceret tog det også kunder fra markedet af større laptops (så vidt jeg husker). Derudover så stopper ligheden så også - det er og bliver 2 forskellige produkttyper.

kudos til newz, som har valgt at fjerne mit avatar og give mig en pink diller igen :/

#4: Amgero

2. dec. 2010 22:05

Det er så her den her undersøgelse bliver lidt ubrugelig dog. Kindle eksisterer også på iPad som applikation. Så hvis man bruger kindle på sin iPad så bruger man både kindle og iPad. Den eksister også til Android!

#5: aben

2. dec. 2010 22:23

oh ja... good point.

jeg ville ønske jeg kunne hade dig ihjel

#6: Bermann

3. dec. 2010 00:30

Troede ikke Apple lavede e-læsere, kun tablets...

Det er vel det samme som at sammenligne en discman med en iPhone.

De kan jo begge spille musik!

#7: angelenglen

3. dec. 2010 11:45

Jeg har lige bestilt en Kindle DX, men har ingen interesse i en iPad.

Så der er da heldigvis plads til begge produkter på markedet :-)

Der findes 10 slags mennesker, dem der forstår binært og dem der ikke gør.

#8: -N-

3. dec. 2010 13:14

De glemmer lige det faktum, at branding betyder alt i en tilfredshedsundersøgelse.

Cocacola har aldrig vundet en blindtest i danmark, alligevel siger hovedparten af danskerne, at det er den bedste cola på det danske marked. Det skyldes branding som i den grad forvrider vores holdning, og apple har været super gode til at brande sig, macfans er jo mere tro mod apple end deres kone.

I USA har heinz branded sig så hårdt, at nogle amerikanere nægter at spise et sted med en anden ketchup.

Det er næsten umuligt at lave en saglig undersøgelse mellem to produkter der har så forskellig status hos forbrugerne.

#9: Nielson

3. dec. 2010 13:18

#8 Fortæller du mig helt seriøst at du ikke kan smage forskel på Coca Cola og den billige Cola nede fra Netto? Det kan jeg sagtens, og det har slet ikke noget med Coca Colas brand at gøre.

roflmaobbq ^^. -' 010110

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger