Skal du have den nye iPad?
27. apr. 2011 07:39Den har været længe undervejs, men nu ser ventetiden ud til at være slut. Den hvide iPhone 4 er ved at finde vej til butikker i både Europa og USA. Meget tyder på, at mobiltelefonen allerede kan købes i butikkerne senere i dag.
Enkelte butikker i Italien, Belgien og Storbritannien er allerede begyndt at lange telefonen over disken, selvom Apple endnu ikke har åbnet for det officielle salg. Internetsiden MacRumors har fået en række billeder af telefonen fra en af de første købere. De viser blandt andet, at den hvide iPhone 4 bliver leveret med iOS 4.3.1, som blev udsendt i slutningen af marts. I midten af april udsendte Apple iOS 4.3.2.
Den hvide udgave af Apples mobiltelefon har været udskudt flere gange. Den sorte model blev lanceret på det amerikanske marked tilbage i juni måned, og dengang var beskeden, at den hvide model ville ramme butikshylderne i juli måned. Det er nu ni måneder siden.
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.