Annonce

Nyt fra microsoft

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Skal du have den nye iPad?

  • 64%Nej, det skal jeg ikke
  • 19%Ja, helt sikkert
  • 17%Måske, jeg er ikke sikker

Gizmodo slipper for straf i iPhone 4-lækagesagen

11. aug. 2011 13:42Hjemmesiden Gizmodo lækkede som de første i verden billeder af iPhone 4, da de fik fingrene i en prototype, før Apple overhovedet havde annonceret telefonens eksistens. Det medførte en politiefterforskning, men efter at have gennemgået beviserne i sagen, slår retten i San Mateo, Californien, nu fast, at hverken Gizmodo eller Gizmodos redaktør Jason Chen vil blive anklaget i sagen.

Til gengæld vil to mænd, Brian Hogan og Sage Wallower blive tiltalt for underslæb af mistet ejendom og besiddelse af stjålne varer. Den 25. august vil sagen imod de to gå i gang. Idømmes de to den maksimale straf, kan de begge se frem til et år i fængsel og en bøde på $1.000.

Telefonen blev ved et uheld efterladt i en bar af en Apple-ansat, hvor Brian Hogan fandt den og besluttede at videresælge den til højestbydende. Gizmodo tilbød $5.000 og vandt derfor auktionen.

Efterfølgerne af lækagen blev blandt andet, at Gizmodos Jason Chen fik ransaget sit hus og flere af sine elektroniske produkter konfiskeret.

#1: mireigi

11. aug. 2011 16:26

Sage Wallower... Mon han underskriver med kun forbogstavet i sit fornavn samt hele efternavnet?

#topic:
Helt fint at køberen ikke bliver klandret for det, men i stedet sælgeren. Et godt eksempel på, hvordan det skal fungere.

//Jeg kan alt, indtil det modsatte er bevist.

#2: Hald

11. aug. 2011 16:30

Lowtech-industrispionage'ish

Jeg er Microsoft Certified Professional.. og derfor er jeg Apple fanboy!

#3: Krillere

11. aug. 2011 16:54

#1 Sjovt og relevant. Good job. ;-)

#4: Sirropz

11. aug. 2011 18:59

Kan huske da alle troede at telefonen var blevet glemt med vilje, som et pr-stunt af apple.

#5: Brugernavn

11. aug. 2011 22:08

Helt fint at køberen ikke bliver klandret for det, men i stedet sælgeren. Et godt eksempel på, hvordan det skal fungere.mireigi (#1)

Hvorfor skal køber ikke straffes, når han handler i ond tro? Det er jo netop pga. købere at det kan betale sig at stjæle i første omgang.

#6: mireigi

11. aug. 2011 22:39

Hvorfor skal køber ikke straffes, når han handler i ond tro? Det er jo netop pga. købere at det kan betale sig at stjæle i første omgang.Zhadow (#5)

Enhver kan lave en fake prototype, smide et Apple logo på og forsøge at sælge den til højstbydende.

Det var først efter at Gizmodo lækkede informationerne, at Apple tilkendegav eksistensen af en prototype, og at denne var forsvundet. Og dette endda først efter at have benægtet hele affæren.

Gizmodo kunne altså ligeså godt have erhvervet sig en fake prototype, hvilket er det samme som at erhverve sig et hvilket som helst andet produkt der ikke lever op til beskrivelsen. Det købte produkt blev først ulovligt at købe efter købet havde fundet sted.

Havde Apple inden købet fandt sted, tilkendegivet at en prototype var blevet stjålet, ville det være en anden sag. Men indtil da er det en gråzone, hvor retten altså har frikendt Gizmodo.

Det er heller ikke ulovligt at downloade film. Det er ulovligt at downloade piratkopierede film.

Desuden stopper man ikke distributionen af ulovlige produkter ved at slå ned på køberne. Man stopper det ved at slå ned distributørerne.

//Jeg kan alt, indtil det modsatte er bevist.

#7: Brugernavn

11. aug. 2011 23:17

Enhver kan lave en fake prototype, smide et Apple logo på og forsøge at sælge den til højstbydende.mireigi (#6)

Af den kvalitet? Det er ikke set endnu.

Gizmodo kunne altså ligeså godt have erhvervet sig en fake prototype, hvilket er det samme som at erhverve sig et hvilket som helst andet produkt der ikke lever op til beskrivelsen. Det købte produkt blev først ulovligt at købe efter købet havde fundet sted.mireigi (#6)

Du skal ikke bilde mig ind at de var i tvivl, da de så den.

Det er heller ikke ulovligt at downloade film. Det er ulovligt at downloade piratkopierede film.mireigi (#6)

Det er lovligt at downloade film, så fremt at du kan dokumentere en aftale med rettighedshaveren, men det her er omfattet af anden lovgivning.

Desuden stopper man ikke distributionen af ulovlige produkter ved at slå ned på køberne. Man stopper det ved at slå ned distributørerne.mireigi (#6)

At stoppe flowet af ressourcer er en af de vigtiste strategier, hvis man skal stoppe ulovligheder. Der skal sendes et budskab om at det ikke er lovligt eller i orden at købe hælervarer, og heldigvis bliver man almindeligvis straffet for det. Også i Danmark.

#8: d0rk

12. aug. 2011 10:36

Det er dælme en underlig straf de kan få. 1 år i fængsel og sølle $1000 passer bare ikke rigtigt sammen, imo.

#9: DrHouseDK

13. aug. 2011 22:30

Det er dælme en underlig straf de kan få. 1 år i fængsel og sølle $1000 passer bare ikke rigtigt sammen, imo.d0rk (#8)

Husk nu, de har ikke piratkopieret noget. 1 musiknummer er dyrere i straf. Suk.

// Troels - Stolt Win7 bruger siden betaen.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger