Forvandel din iPhone til en strømpistol

20. jul. 2012 13:21Firmaet Yellow Jacket har udviklet et etui til en iPhone, der udover den normale beskyttelse et etui giver, også har indbygget en strømpistol til brug i selvforsvar.

Yellow Jacket argumenter for, at telefonen altid er til stede, og dermed også hvis man skulle blive overfaldet, imodsætning til peberspray og andre forsvarsvåben. Stødpistolen i etuiet skulle være i stand til at afgive et stød på 650.000 volt.

Dette rejser så spørgsmålet, om det er hensigtsmæssigt at sætte telefon med etui op til hovedet, når stødpistolen kan give stød med en spænding på 650.000 volt. Yellow Jacket har også tænkt på dette, hvorfor designet er lavet således at der skal skubbes en plade til side ved brug samt fjerne en sikkerhedslås, hvilket kan gøres på få sekunder.

En fordel ved at have indbygget en stødpistol i etuiet til en iPhone er den længere batteritid. Batteriet til stødpistolen kan holde iPhonen i gang i 20 timer, hvis man forudser, at den ikke skal bruges inden næste opladning. Dog medfører stødpistolen i etuiet, at etuiet bliver cirka 1 tomme tyk, samt at vægten på telefonen fordobles.

Det er dog usandsynligt, at etuiet kommer til salg i Danmark, da det ifølge dansk lovgivning ikke er lovligt at eje, erhverve, sælge eller anvende stødpistoler i Danmark. Dette kan give en straf på op til 2 år.

I øjeblikket søger Yellow Jacket penge til at sætte etuiet i produktion samt udvide det til at andre telefonmodeller på crowd-sourcing-siden IndieGogo. Her håber de at nå op på $100.000. I skrivende stund er de nået op på lige over $31.000.

#1: Mr.Smiley

20. jul. 2012 16:17

Conveniently concealed ? (Bliver nævnt i video'en..)

Seriously ? Den er da så tydelig som den kan være o.O

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger