Annonce

Nyt fra microsoft

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Skal du have den nye iPad?

  • 64%Nej, det skal jeg ikke
  • 19%Ja, helt sikkert
  • 17%Måske, jeg er ikke sikker

Euroman klar til iPad

27. dec. 2010 18:14Danske mænd kan snart læse portrætter, gadgetanmeldelser og få inspiration til garderoben direkte på deres iPad. Egmont Magasiner lancerer næste år mandemagasinet Euroman til Apples tablet-computer, oplyser mediekoncernen i en pressemeddelelse.

Selvom redaktionen på Euroman holder meget af trykte magasiner, har de svært ved ikke at lade sig begejstre af iPaden. Og de ellers moderigtige mænd er overbeviste om, at Apples tablet ikke er et modefænomen.

iPad er et fantastisk medie i sin egen ret. Og vi har opdaget, at det er enormt sjov at arbejde med og udvikle, både journalistisk, visuelt og interaktivt. Det er vi overbeviste om, at vores læsere vil komme til at mærke fremover.Mads Lange, chefredaktør på Euroman

Egmont Magasiner vil snart lancere en gratis Euroman intro-app, som over 33 sider vil give en smagsprøve på, hvordan den rigtige iPad-udgave af magasinet kommer til at se ud.

Fra den 17. februar vil iPad-udgaven af Euroman udkomme fast en gang om måneden. Den elektroniske udgave vil have interaktive elementer, fotos, musik, levende billeder og andre features, som ikke er en del af det trykte magasin.

iPad-udgaven af Euroman kommer til at koste det samme som det trykte magasin. Er man i forvejen abonnement på printudgaven, vil den elektroniske version være gratis.

#1: Bubbi

27. dec. 2010 18:35

Det er super med flere og flere magasiner til iPad'en..

Dog kan jeg ikke se hvorfor de skal koste det samme som den trygte udgave..
Der må da uden tvivl være mindre udgifter ved at lave et elektronisk magasin frem for et trykt, og derfor burde det da være muligt at sælge det billigere.

Intel i7 920 | 12GB RAM | GTX580 | 27" U2711 | Xbox360 Slim + Kinect | TB X41 | 46" Sony TV | iPhone 4S | New iPad 4G 32GB| 100/20 mbit

#2: Athinira

27. dec. 2010 18:53

Dog kan jeg ikke se hvorfor de skal koste det samme som den trygte udgave..
Der må da uden tvivl være mindre udgifter ved at lave et elektronisk magasin frem for et trykt, og derfor burde det da være muligt at sælge det billigere.Bubbi (#1)

1) Fordi at det for firmaerne handler om forretning og om penge, ikke om at forbrugeren skal spare.

2) Fordi at de ikke vil lave forskelsbehandling for deres kunder og få de kunder der køber de fysiske udgaver til at føle sig dårligere stillet.

3) Fordi at det kan skabe problemer med mellemhandlerne at sælge de digitale versioner billigere.

Præcis samme problem med f.eks. Steam. Valve bliver nødt til at sælge til samme pris som i butikkerne fordi at butikkerne kræver det af spilfirmaerne (forståeligt nok fra deres side da det omhandler hele deres eksistensgrundlag. Hvis det bedre kunne betale sig at købe digitalt ville fysiske spilbutikker gå nedenom og hjem inden for få år. Spilfirmaerne ser dette som en glimrende argument for at holde prisen høj, så de gør det).

4) Fordi at Apple tager en bid af kagen, så i realiteten er det IKKE billigere at sælge via. iPad end via. trykt kopi.

Steam snupper også en del af overskuddet fra deres spilsalg.

..hader folk der ikke kan finde ud af at bruge et fora-ratingsystem ordentligt

#3: BossDanmark

27. dec. 2010 22:43

4) Fordi at Apple tager en bid af kagen, så i realiteten er det IKKE billigere at sælge via. iPad end via. trykt kopi.

Må jeg henlede på at butikerne også tager sig godt betal, når de sælger blade, software, elektronik, etc. 30% er ikke ret meget i avance....

#4: angelenglen

27. dec. 2010 23:07

Hvad sker der for al den gratis reklame iPad får, bare fordi nogle magaziner laver en app til den?

Der findes 10 slags mennesker, dem der forstår binært og dem der ikke gør.

#5: aben

27. dec. 2010 23:36

Det er vist mere Euroman der får reklame her.

jeg ville ønske jeg kunne hade dig ihjel

#6: nielsbrinch

28. dec. 2010 05:25

Hvad sker der for al den gratis reklame iPad får, bare fordi nogle magaziner laver en app til den?angelenglen (#4)

Ha ha, ja nu er du altså på MacNation, så tæller en nyhed om et Apple-produkt ikke som reklame :)

www.nielsbrinch.com

#7: nubus

28. dec. 2010 13:18

Vi har ikke et eneste godt dansk magasin eller en eneste god dansk avis på iPad. Det meste er folk som har taget billeder af siderne eller forsøger at kræve $$$ for web-indhold. JP, Politiken, Gear, Berlingske osv. er alle pinlige. Børsen... en gennemsnitskarakter svarende til -3. Dumpet.

Der er meget langt fra de danske magasiner til f.eks. Project.

Illustreret Videnskab viste vejen men det holder ikke med deres opslag hvor man ser 3 ord af en overskrift. iPad har jo ikke opslag. Holder heller ikke at alt skøjter rundt på siderne. Så helt personligt glæder jeg mig til Euroman.

Pris... altså Apple snupper 30%, hvilket er mere end udgifterne til tryk + distribution + salg. Fotografer, journalister og grafikere koster også.

Det jeg håber på er ekstra indhold. I de trykte udgaver er der kun plads til 1 billede og en begrænset tekst. iPad versionen skal gerne byde på mere end det. Klart... kan prisen komme ned vil det være en bonus men det afhænger af Steve Jobs.

Min signatur blev overhalet af udviklingen.

#8: aben

28. dec. 2010 13:57

Illustreret Videnskabs blad er heller ikke særlig godt imho - de har samme problem som så mange andre: det er uklart om man kan navigere op/ned eller højre/venstre. Det er generelt et problem med det der UI paradigme når man går i fullscreen.

jeg ville ønske jeg kunne hade dig ihjel

#9: nubus

28. dec. 2010 14:51

Illustreret Videnskabs blad er heller ikke særlig godt imho - de har samme problem som så mange andre: det er uklart om man kan navigere op/ned eller højre/venstre. Det er generelt et problem med det der UI paradigme når man går i fullscreen.aben (#8)

Enig, enig - Ill. vid. har klart et problem med at du ikke ved om du kan køre ned eller ej. The Sunday Times har løst det ved at siderne får en anden baggrund når man ikke kan køre længere ned. Andre løser det ved simpelthen ikke at bruge lange sider.

Min signatur blev overhalet af udviklingen.

#10: aben

28. dec. 2010 15:12

det var også en måde at gøre det på!
en ting der irriterer mig er, at når jeg har bladret ned i bunden af en artikel, virker det tit som om man skal bladre op i 'niveau 0' igen for at man kan komme videre. Der måtte det godt fungere sådan at man altid kunne swipe videre til næste artikel

ifht. det her med om man nu kan navigere den ene eller den anden vej, kunne man måske lave noget hvor siden vises i fullscreen når man ikke rører ved skærmen, mens den zoomes en smule ud når man sætter fingeren på glasset, så man lige kan se en 5-10% udover kanten og dermed også se hvor man kan navigere hen.

eller en minivisning af den sti man er på, når man sætter fingeren på glasset (ala et UI i et spil) .. den visning kunne så også fungere som et navigationspanel så man kan springe rundt i artiklen

eller, som du er inde på, en unik type udseende når en artikel kan scrolles op/ned ... måske en tynd kant hele vejen rundt, der kan dæmpes ned i tone, når man ikke kan scrolle længere

eller en kombination af alt muligt :)

jeg ville ønske jeg kunne hade dig ihjel

#11: Dee.Kay

28. dec. 2010 15:32

Er der nogen der har prøvet Bilmagasinet? Jeg er abonnent på Bilmagasinets fysiske blad udgave, og har derfor ikke specielt stor interesse i at betale for det endnu engang, da de IKKE kører i to-for-en som Euroman kommer til...

#12: Vieroe

28. dec. 2010 16:32

Det er super med flere og flere magasiner til iPad'en..

Dog kan jeg ikke se hvorfor de skal koste det samme som den trygte udgave..
Der må da uden tvivl være mindre udgifter ved at lave et elektronisk magasin frem for et trykt, og derfor burde det da være muligt at sælge det billigere.Bubbi (#1)

Fordi Euroman (og forlaget Egmont), som det også nævnes i artiklen "holder meget af trykte magasiner". Hvis de tilbyder (næsten) det samme indhold på iPad'en som i magasinet, til en lavere pris vil nogle af abonnenterne gå over til den elektroniske udgave, frem for at få begge dele til prisen for det trykte abonnement. Euroman og Egmont viser loyalitet over for det trykte medie, hvilket jeg synes er FANTASTISK. Jeg synes også iPad'en og de elektroniske medier er fantastiske, og faktisk regner jeg med selv at købe en iPad når jeg lige har pengene til det, men der er altså noget fedt ved et trykt magasin
Thumbs up til Egmont herfra!

- og jo, selvfølgelig er det også fordi Apple tager en bid af kagen :)

#13: nubus

28. dec. 2010 17:59

Er der nogen der har prøvet Bilmagasinet? Jeg er abonnent på Bilmagasinets fysiske blad udgave, og har derfor ikke specielt stor interesse i at betale for det endnu engang, da de IKKE kører i to-for-en som Euroman kommer til...Dee.Kay (#11)

Bilmagasinet er under Bonnier - så det virker teknisk som Illustreret Videnskab (Mag+). Ved ikke lige hvorfor Bonnier kræver dobbelt betaling for det samme indhold. Positivt at Egmont/Euroman ikke gør.

Min signatur blev overhalet af udviklingen.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger