Skal du have den nye iPad?
2. nov. 2010 18:56Apples iPad kommer snart til Danmark, og det vækker glæde i landets bladhuse, der lider under faldende oplagstal. De håber, at elektroniske udgaver af magasiner og aviser kan blive mediebranchens redning. Ifølge en ekspert skal mediehusene dog ikke glæde sig for tidligt. Konsekvensen af de nye distributionsplatforme kan nemlig være, at udgivelserne bliver underlagt censur.
For at kunne distribuere en avis eller et magasin via iPaden, skal man indgå et partnerskab med Apple. De videresælger udgivelsen via App Store og bestemmer derfor selv suverænt, hvilket indhold de vil have i deres butik. Den praksis er bekymrende, mener medieforsker Peter Bro, som er centerleder ved journalistuddannelsen på Syddansk Universitet. Han henviser til, at Apple kan have et ønske om at censurere indhold, som aviserne gerne vil bringe:
Vi risikerer, at de publicistiske værdier bliver underlagt de kommercielle værdier fra en teknologifabrikant, der hører hjemme i et land med særlige normer for, hvad man må gøre. Hvad med næste gang, vi ser et læk af militæroplysninger fra USA – hvordan vil den amerikanske virksomhed forholde sig til det?.Peter Bro
I JP/Politikens Hus, som udgiver Ekstra Bladet, Politiken og Jyllands-Posten, deler man bekymringen. Ifølge koncerndirektør Stig Ørskov har Apple nemlig ikke hidtil udvist tilstrækkelig respekt for mediernes ytringsfrihed:
Når Apple har sagt, at man gerne vil være en platform for nyheder, følger der nogle forpligtelser med til at respektere mediernes grundlæggende frihedsrettigheder, først og fremmest ytringsfriheden. I den forbindelse har alt ikke været lige kønt i begyndelsen.Koncerndirektør Stig Ørskov
Da Ekstra Bladet i sidste måned lavede en iPhone-applikation, blev den første udgave afvist af Apples godkendelsesteam. Side 9-pigernes bare bryster var simpelthen for frække til App Store. Det fik dengang Ekstra Bladets chefredaktør Poul Madsen til at kalde Apples afvisning for et "historisk brud på pressefriheden."
Læs også: Apple til Ekstra Bladet: Fjern Side 9-piger og bare numser
2. nov. 2010 20:51
måske pressen skulle overveje kindle, eller noget andet, der faktisk er brugbar som e-bog/e-blad
2. nov. 2010 20:57
Så kan apple bare lære det. Vil man være en spiller på medie marked så kan man ikke være sart, for det er sku ikke det folk betaler penge for at se. Folk vil have lidt bar hud og snavs, det er der pengene ligger.
Det er nok ikke apple der bliver medie husenes redning, de er alt for lukkede i deres forretnings filosofi. Det som nok sker er at der er nogle andre der kommer med et tilsvarende produkt før som tillader det folk vil have.
2. nov. 2010 21:53
måske pressen skulle overveje kindle, eller noget andet, der faktisk er brugbar som e-bog/e-bladRemmerboy (#2)
Jeg må desværre meddele dig at markedet for folk der har iPad nok er en del større end kindle tilhængerne. Specielt nu hvor så mange har en iPhone - så er springet til en iPad ikke så stort mht. til brugerflade.
This is my opinion. There are many like it, but this one is mine...
3. nov. 2010 02:39
Apple kan endnu kun censurere apps.
Hvis disse blade og aviser bruger hovedet og laver web-udgaver der er tilpasset et tablet format, så slipper de for at skulle have skidtet godkendt af Apple, gør produktet tilgængeligt for andre end kun iPad-brugere og skal kun vedligeholde et produkt, i stedet for et til hver platform.
Ja, jeg ved godt at apps er super trendy, men jeg kan simpelthen ikke se fornuften i at lave publikationer som platformspecifikke programmer, i stedet for websider der kan bruges af alle.
3. nov. 2010 07:17
Apple kan endnu kun censurere apps.
Hvis disse blade og aviser bruger hovedet og laver web-udgaver der er tilpasset et tablet format, så slipper de for at skulle have skidtet godkendt af Apple, gør produktet tilgængeligt for andre end kun iPad-brugere og skal kun vedligeholde et produkt, i stedet for et til hver platform.Ja, jeg ved godt at apps er super trendy, men jeg kan simpelthen ikke se fornuften i at lave publikationer som platformspecifikke programmer, i stedet for websider der kan bruges af alle.Lowkey (#5)
Problemet med din post er at det er logik.
Altså det er 99% sikkert at vi inden for det næste ½-1 år hører hvordan "ih åh, det er så dyrt at vedligeholde app og website"
Der er jo ingen der har forhindret nogen af mediehusene i at tænke nyt selv...
3. nov. 2010 09:33
#4: Kun indtil Apple får indført et "% bar hud"-filter, der også virker når man browser :-P
3. nov. 2010 10:33
#7 De tilføjet garanteret et billede filter således at alle billeder med bar hud bliver påklædt og alle folk der ikke smiler få lige trukket i mundvigen så de ligner glade julegrise.
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.