Annonce

Nyt fra microsoft

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Skal du have den nye iPad?

  • 64%Nej, det skal jeg ikke
  • 19%Ja, helt sikkert
  • 17%Måske, jeg er ikke sikker

Danske forlag frygter Apple-censur

5. jan. 2011 15:25Apples elektroniske boghandel, iBookstore, er et spændende marked for forlag, der ønsker at satse på e-bøger. Interessen bliver ikke mindre, efterhånden som Apples iPad bliver stadig mere populær. Men forlagene frygter, at Apple vil censurere bøgernes indhold, ligesom de eksempelvis har censureret Ekstra Bladets Side 9-pige. Det skriver Morgenavisen Jyllands-Posten.

Flere udenlandske bøger er allerede blevet censureret af Apple. Senest er det gået ud over den svenske tegneserieskaber Mats Jonsson, som blev tvunget til at censurere en række sexscener fra den kunstneriske tegneserie ”Hey Princess”, inden han fik lov at udgive den på iPad og iPhone. Den iOS-venlige version af tegneserien endte derfor med at have post-its over karakterernes kønsdele.

Apples såkaldte ”App Store Review Guidelines” rummer blandt andet regler om seksuelt, religiøst og satirisk indhold. Det vækker bekymring hos Gyldendal, JP/Politikens Hus og Lindhardt og Ringhof.

Det er jo en større demokratisk diskussion, at der er et enkelt amerikansk firma, der sidder på en hel distributionskanal, og som udøver denne her censur på materialet. Det har nogle helt generelle demokratiske udfordringer, som man kan bekymre sig om.Cliff Hansen, forlagschef for Gyldendal Digital.

Det er ikke kun seksuelt, religiøst og satirisk indhold, som Apple vælger at censurere. Senest har Cupertino-firmaet blandt andet afvist et dansk Android-magasin.

#1: XorpiZ

5. jan. 2011 15:40

Meh, så må de sgu da stå sammen og lade være med at udgive deres ting på iBookstore (forøvrigt et latterligt navn).

#2: sissy

5. jan. 2011 15:45

Præcis, det er Apples, så det er Apple der bestemmer hvad de vil sælge..

Working overtime fighting crime..

#3: Törleif Val Viking

5. jan. 2011 15:53

Eller også burde EU lave en regel om at der ikke må censures indhold på elektroniske bøger.

Så må firmaer jo vælge hvordan deres guidelines skal være i EU.

Desværre tror jeg der er lidt for meget Lobbyisme til at dette vil ske foreløbig.

-- ( ) Man skal ikke smadre trapper ö Hvis man selv bor i et fyrtårn

#4: Athinira

5. jan. 2011 15:57

Præcis, det er Apples, så det er Apple der bestemmer hvad de vil sælge..sissy (#2)

Virkelig? Jeg troede det var min iPhone/iPad?

Virksomheder skal netop ikke bare have lov til at bestemme det hele hvis de har en stor nok indflydelse (i dette tilfælde råder Apple over en gigantisk distributionskanal).

Der er altså en god årsag til at der gælder særlige regler for virksomheder som har en dominerende position på et marked (hvilket forøvrigt i Europa snart bliver ændret fra "dominerende" til "betydelig" hvis markedet er digitalt). Hvis man lader individuelle virksomheder komme til for meget magt kan det skade konkurrencen og alle markedet spillere.

..hader folk der ikke kan finde ud af at bruge et fora-ratingsystem ordentligt

#5: NeoNmaN

5. jan. 2011 15:58

3# problemet i det er at man så kan udgive bøger eletroniks der omhandler hvordan man begår mord, hvordan man laver sin egen kult/relgion eller kan vise børnepono fotos, for en regl uden censur er jo gælde for alt ;) så det tror jeg vil være et pænt dumt træk fra EU's side...

når det er sagt, så er Apples censur måske lige i over kanten :)

Mac fanboy - Macbook Air 13" core i7, MacPro 2x Xeon med 4x 22,5" & 2x 27" samsung skærme, iPhone 4S 64GB, iPad2 32GB...

#6: XorpiZ

5. jan. 2011 16:12

3# problemet i det er at man så kan udgive bøger eletroniks der omhandler hvordan man begår mord, hvordan man laver sin egen kult/relgion eller kan vise børnepono fotos, for en regl uden censur er jo gælde for alt ;) så det tror jeg vil være et pænt dumt træk fra EU's side...neonman (#5)

Både og. De skal naturligvis ikke sælge bøger med ulovligt indhold.

#7: Alrekr

5. jan. 2011 16:19

#5, den slags bøger kan da allerede anskaffes?

Dertil er der en anden ting, som #6 er lidt inde på: Der er en forskel på begrænsninger (censur), som skyldes åndsvag nypuritanisme, og lovgivning.

Newz.dk på den fede måde: http://knowyournewz.dk/index.php?title=SNES

#8: noxity

5. jan. 2011 16:22

Præcis som #1 siger, så er den eneste løsning at udgiverne står sammen. Evt. at alle boycutter Apple. Det er den eneste måde at de kan ligge nok pres på Apple. Det er jo netop demokratiets og de fri markedskræfters vilkår. Den eneste grund til at Apple kan opretholde deres strenge vilkår, er jo netop fordi at forlagene accepterer dem (og Apps-udviklere).

Alle der tuder over Apples vilkår ender jo netop alligevel med at tilpasse deres udgave. Og det er helt sikkert at Apple ikke ændre deres model før de er tvunget til det, f.eks. ved at folk bliver trætte af at der ikke bliver udgivet det samme til iOS som til Android. Men så længe at der er iOS udgaver, så tror jeg folk ser lidt igennem fingrene med censuren, selvom langt hovedparten gerne så at den ikke var der. Og så længe folk ser igennem fingrene med det, så er Apple tilfredse.

Jeg har en iPhone, og en af grundene til at jeg valgte den frem for en Android baseret telefon, udover design og byggekvalitet, var det netop at iPhone applikationer typisk er før ude end Android. Ihvertfald hvis du ser på Apps fra virksomheder, som vil yde en service til deres kunder.

Mht. censuren, så er det fair nok at de ikke vil have porno-apps. Shoppen ville jo blive overfyldt med dem. Det er ikke et problem i sig selv, men mængden af elendige Apps der bare indeholder nogle klamme billeder, ville stige markant. Det kunne blive svært at styre, samt det at mange mindre årige ville få adgang (tvinge sig adgang) til materialet. Men bare bryster og side-9 piger burde være tilladt. Det skader sgu ikke nogen.

#9: h8x0r

5. jan. 2011 16:54

Tja, jeg har da også en ipad og en iphone og en masse andre i ting. Men jeg køber sku heller ikke noget via ibookstore eller itunes for den sags skyld.
(jeg vil også hellere have bøgerne som papir og bruger kun ibookstore til PDF læsning/lager og itunes til podcasts).

Mit køb af ny musik gik nok i stå for 4-5 år siden så i dag genhører jeg bare 20% af de 300-350 CD ere jeg har købt. Tror det er fordi jeg hører så meget lorte musik i radioen på arbejdet i bilen som jeg ikke gider høre igen når radioen er færdige med at have det i heavy rotation.

Stille som en ninja

#10: Dee.Kay

5. jan. 2011 17:03

#8 nu er der jo stor forskel på hvad forskellige lande rundt om på jorden mener "skader sgu ikke nogen"...

Jeg er generelt lidt både-og med Apples censur. Jeg kan sagtens forstå dem - Føtex besidder sgu også en "betydelig markedsandel" i Danmark, og har valgt ikke at sælge pornoblade eller dildoer osv. - Det er da deres valg? Du har jo hele nettet du kan søge porno på (ja også på iPhone/iPad), så hvis det er deciderede Apps du er ude efter, bad luck...

En af grundene til jeg er ret meget for Apples godkendelser, er sgu at alt mere eller mindre bare spiller max out-of-the-box - ingen skadelige programmer osv. stort set, og intet pis og lort der crasher ustandseligt... Det er i min verden bedre, end at åbne for alt, for det er trods alt stadig en telefon/tablet... Den slags skal bare virke...

#11: nash

5. jan. 2011 17:49

Og, hvis Apples distributionskanal bliver for stor og der ikke længere er ordenlig konkurrence, så træder monopol lovgivningen i kraft.

#12: Mr_Mo

5. jan. 2011 17:49

Jeg er generelt lidt både-og med Apples censur. Jeg kan sagtens forstå dem - Føtex besidder sgu også en "betydelig markedsandel" i Danmark, og har valgt ikke at sælge pornoblade eller dildoer osv.Dee.Kay (#10)

Det gør Arla også, men de sælger heller ikke pornoblade.

At have stor markedsandele, betyder ikke at man derved skal sælge porno. Det er forkert opfattet.

Du har fuldstændig misforstået hvad Gyldendal bekymrer sig om.

#13: MOA

5. jan. 2011 18:13

Mit profilbillede bliver mere og mere relevant. Lad os begynde at lave ordet Apple om til et fyord! Til sidst må Apple selv smide censur på deres navn, så logoet ser ud som ->

Tilføjelse, naturligvis en stor POST IT sticker med A**** under sig :-D

www.INTERNETpriser.dk - find og sammenlign alle internetforbindelser på Danmarks bedste internetprisguide

#14: -N-

5. jan. 2011 19:34

@Censur

Det har absolut intet med censur at gøre, så jer nu ind i begrebet.

Et hvertfald fravalg af literatur kan ikke kategorisers som censur, det er jo fuldtsændig håbløst brug af begrebet, og misbrug af begrebet til at vinkle nyheden til noget som den ikke er.

#4 Det gør dansk supermarked også.

Det viser sig åbenbart, at ligesom i detailhandlen, så vil man skulle i specialbutikker for at få specialprodukter.

Så vidt jeg ved, så kan man overføre e-bøger til sin ipad og på den måde ikke gå glip af noget.

Jeg synes det er en yderst problematisk løsning at tvinge forhandler til at distribuere bestemte produkter.

Den slags må udbud og efterspørgsel klare.

Kun idioter køber produkter, de ikke kan bruge netop deres formål. Der findes mange alternativer, brug en af dem.

#15: Mr_Mo

5. jan. 2011 21:05

Et hvertfald fravalg af literatur kan ikke kategorisers som censur, det er jo fuldtsændig håbløst brug af begrebet, og misbrug af begrebet til at vinkle nyheden til noget som den ikke er.-N- (#14)

Det er ikke fravalg af litteratur, det er fjernelse af sætninger med religiøst eller seksuelt indhold. Så hvis Gyldendal skal publicere et bog på Apple's butik, skal de lige fjerne/omskrive alle sætninger Apple finder upassende.

Hvordan er det forskelligt fra en regering der siger, at alle bøger der sælges i deres land, skal gennemgå samme procedure, med fjernelse eller omskrivning af alle sætninger med religiøst og seksuelt indhold?

Ja, Apple er ikke et lands regering. Det tror jeg vi alle er klar over, derfor giver det god mening at kalde dette for censur.

#16: -N-

5. jan. 2011 21:13

#16

Det er forskelligt i den forstand, at du bare kan købe en samsung galaxy tab, så kan du købe de bøger, du gerne vil.

Ved at vælge apple som forbruger, så fravælger du også nogle ebøger. På den måde det tilgængelige udbud af littelratur afhængighed af, hvilken ebogsbutik forbrugerne efterspørger ikke et politisk valg.

Du, som forbruger, bliver ikke frataget noget, så længe du har fri adgang til lave en biks som sælger de omtalte emner, så er der IKKE censur, så er udbud og efterspørgsel der regulere, hvad der skal være på hylderne.

Der er langt fra markedsøkonomi, hvor vareudvalget er reguleret af efterspørgslen, til censur.

Den er en hån mod alle de lander der lider under censur, at blande det begreb ind i en debat om udbud.

Det er simpelthen for sølle af forlagene.

#17: Mr_Mo

5. jan. 2011 21:45

#16
Det er Gyldendal der er bekymret. Ikke forbrugeren.

Gyldendal/et andet forlag vil gerne sælge bøger, både i lande der censurer deres bøger og App Store - netop pga. det efterspørgsel der findes for deres bøger. De vil jo gerne tjene penge.

Men Gyldendal er blot bekymret for den censur der bliver udøvet på deres bøger. Og ja, jeg kalder det censur. Om markedet er et helt land eller Apples butik er underordnet. Gyldendal har måske bedre chancer at påvirke Apple, end et helt land, derfor råber de op.

Det er næsten de samme begrænsninger forlagene bliver stillet af lande der udover censur. Forlagene interesserer sig kun om det censur der bliver udøvet på dem. Så det skal ikke opfattes som en hån mod alle lande der lider under censur.

Hvordan er det for sølle af forlagene? Skal de ignorere det marked der er i Apples butikker? Eller skal de censurere deres bøger? Ingen af de to muligheder er tilfredsstillende. Så dette er alternativet.

#18: interpol

5. jan. 2011 22:09

jeg må da virkelig have misforstået et eller andet - jeg troede da godt man kunne installere en Kindle-app på sin iPad (+1000 andre ebogs biblioteker).

#19: interpol

5. jan. 2011 22:26

i det firma hvor jeg arbejder må man gerne bruge nettet i begrænset omfang til private ting. Men det er strengt forbudt ifølge personalehåndbogen at søge sider i arbejdstiden med pornografisk indhold eller noget der er religiøst/racemæssigt diskriminerende. Og de har endda fornylig installeret et webfilter som fx skal forhindre at medarbejderne spilder arbejdstiden på at se ligegyldige youtube videoer.
Det er jo en urimelig omgang "censur" - jeg tror jeg siger op...

#20: interpol

5. jan. 2011 22:30

Mr_Mo:
Det betyder ALT om det er et tilfældigt firma der fravælger visse produkter/tekster eller om det er et lands styre der censurer indhold og fx forbyder alt hvad der er kritisk overfor styret.

#21: Lasphere

5. jan. 2011 22:42

Går det egentlig ikke under konkurrenceforvridelse når de blokerer et Android-magasin?

#22: Mr_Mo

5. jan. 2011 22:48

#20
Uddyb gerne hvad det betyder?

I dette tilfælde betyder det, at
A. Gyldendal må fjerne/omskrive bestemte sætninger.
B. Gyldendal må trække sig ud af dette marked.

Begge to gælder ligegyldig om det er et tilfældig firma fx. iOS markedet eller et land.

Konsekvensen for Gyldendal er den samme. At forbrugeren kan vælge noget andet end iOS er fint for forbrugeren. Men det er ikke forbrugeren der klager i dette tilfælde.

#18
En app der giver adgang til biblioteker med bøger af seksuelt, religiøst og satirisk indhold? Jeg tvivler... men har ikke undersøgt det.

#23: Alrekr

5. jan. 2011 23:27

Fra Denstoredanske.dk: censur, myndigheders forhåndsgranskning af bøger og blade, radio- og tv-stof som betingelse for trykning og udsendelse.

Kodeordet her må være 'myndigheders'.

EOD?

Newz.dk på den fede måde: http://knowyournewz.dk/index.php?title=SNES

#24: Mr_Mo

5. jan. 2011 23:42

#23
Og eftersom det er almen viden at Apple er et firma og ikke en myndighed, så er det ikke noget tvivl om, at censur i denne sammenhæng bruges om firmaet Apple og ikke en myndighed.

Det er jo ikke decideret forkert brug. Istedet for at sige "Apple forhåndsgransker e-bøger, for at kontrollere for uønsket seksuel indhold, med henblik for at slette dem, som betingelse for publicering". Så bruger man "Apple censurer seksuelt indhold i e-bøger", da det beskriver nøjagtig dette og ingen misforståelser opstår, da alle ved at Apple er et firma.

Dette kan vi nok diskutere i lang tid, såfremt du er uenig. Så på ingen måde EOD :P

#25: Alrekr

5. jan. 2011 23:57

Alle ved, hvad der menes med censur. Men det gør det ikke mindre forkert at bruge ordet i den forbindelse. Tillad mig at citere en anden kilde:

[...] folk kan jo godt forstå, hvad jeg siger, når jeg [...] kalder en pige 'russisk roulette'.Paradise-Amalie

Skal vi så bare sige 'Fuck det, fra nu af betyder 'russisk roulette' enten en, der er klædt grimt på, eller en dødelig leg med en revolver og én kugle', fordi der er en, der bruger ordet forkert?

Newz.dk på den fede måde: http://knowyournewz.dk/index.php?title=SNES

#26: -N-

5. jan. 2011 23:59

#17

Hvis det du siger er rigtigt, så er følgende udsag korrekt:

"Dansk supermarked bort censurer fransk flødeost"

Dansk supermarked har kun magt til ,at føre politik indenfor deres hylder, de har ikke magt til helt af afskære forbrugerne fra at købe hverken gyldendags bøger eller franske flødeoste.

Først i det øjeblik, du har toltal magt over en gruppe mennesker, kan du censurer noget, indtil da, så må gyldendal håbe på, at folk køber deres bøger i specialbutikker, præcis som det er tilfældet med alle de bøger, dansk supermarked ikke forhandler fra gyldendal eller andre forlag. (Og hvis de vil have klamme franske flødeoste).

Apple har formuleret nogle kriterier så forfatterne på forhånd ved om apple vil føre deres værker, imodsætning til dansk supermarked.

Det du siger er, at fordi en virksomhed angiver præmisserne for at forhandle en given udgivelse. Det er ikke lig med censur, igen det er kun folk som køber ipad der er begrænset, og de kan købe bøgerne andre steder.

De har valgt et produkt med visse begrænsninger, der er et valg fra forbrugernes side.

Vil forbrugerne have litteratur på markedet som apple ikke ønsker at føre, så går salget til en distributør end apple. Sker det tilpas mange gange, så er jeg sikker på, at apple ændre politik og tilpasser sig markedet. Udbud og efterspørgsel skal nok regulere, hvad apple fører.

Den katoelske bogbutik censurer heller ikke noget, men har nogle krav til den litteratur de vil fører. Kunder der går herind ved på forhånd, at udvalget er begrænset og butikken har en politik om ikke at føre pornografisk eller satanistisk matriale.

Når du i google vælger at benytte et søgefilter, så cencurere du ikke noget, du får filtreret ting fra du ikke ønsker at se.

#27: Mr_Mo

6. jan. 2011 03:07

#25
Censur bruges i forbindelse med en myndighed. Når man bruger ordet i forbindelse med en firma, så ændres ordlyden fra " myndigheders forhåndsgranskning af..." til " "Firma X forhåndsgranskning af...". Det kan jeg ikke se noget galt i. Din russisk roulette eksempel er jo til grin, kom i det mindste med en ordentlig eksempel.

Hvis det du siger er rigtigt, så er følgende udsag korrekt:

"Dansk supermarked bort censurer fransk flødeost"-N- (#26)

Fordi dansk supermarked forhåndsgransker flødeoste, for at kontrollere for at de ikke kommer fra Frankrig og fjerner dem der er fra Frankrig? Tror jeg næppe de gør.

Følgende udsagn er korrekt:"Apple forhåndsgransker e-bøger, for at kontrollere for uønsket seksuel indhold, med henblik for at slette dem, som betingelse for publicering".

Ovenstående er hvad Gyldendal mener, når de siger censur (og også mine indlæg). Det kan da ikke være så svært at forstå og komme videre?

Først i det øjeblik, du har toltal magt over en gruppe mennesker, kan du censurer noget-N- (#26)

Nej? Jeg kan censurere noget, så snart jeg har adgang til noget materiale før dig og har mulighed for at fjerne det jeg ikke ønsker at du skal se. Ifølge dit udsagn, ville det medføre, at jeg havde total magt over dig :-)

Igen, med definitionen "Min forhåndsgranskning af..." i stedet for " Myndigheders forhåndsgranskning af..."

De har valgt et produkt med visse begrænsninger, der er et valg fra forbrugernes side.-N- (#26)

Det er vi enige i. Bemærk at Gyldendal ikke er en forbruger. Synes det er i orden, at Gyldendal viser deres utilfredshed på denne måde.

Jeg har ikke sagt, at Apple ikke må frasortere bøger med seksuelt indhold. Jeg er blot enig med Gyldendal og deler deres bekymring af Apples censur (og ja, jeg kalder det stadig for censur, men I er klar over i hvilken forstand jeg mener - ellers se min definition længere oppe :-)).

Vil forbrugerne have litteratur på markedet som apple ikke ønsker at føre, så går salget til en distributør end apple. Sker det tilpas mange gange, så er jeg sikker på, at apple ændre politik og tilpasser sig markedet. Udbud og efterspørgsel skal nok regulere, hvad apple fører.-N- (#26)

Eller så vil Gyldendals faldende salgstal tvinge dem til at komme på iOS markedet og censurere i deres bøger. Dette er hvad bekymringen går ud på og som det nævnes i artiklen, så ser vi det allerede i andre lande. Hverken jeg eller Gyldendal har sagt, at de ikke må frasortere rent lovgivningsmæssigt, jeg ser bare helst at de ikke gjorde det.

#28: chokofant

6. jan. 2011 22:54

Jeg kan vitterligt ikke se et problem i det.

Hvis man ikke kan lide lugten i bageriet, må man jo fordufte.

Hvis man som forlægger mener at de krav Apple har til deres system er så horrible at man ikke på nogen måde kan overholde dem, må man jo bruge andre kanaler/andre markeder.

Hvis det til gengæld viser sig at en virksomhed kan [mis]bruge en markedsdominans til at dikterer vilkårene, er det straks en anden sag.

Hvis det så oven i købet er et medium en virksomhed _skal_ igennem er det så igen faktor 10 værre endnu. Jeg har svært ved at vurdere hvor Apple står lige pt.

De gør dog et fantastisk stykke arbejde for at få sig selv til at se ud som badguys dog. De fleste andre gør sikkert ligeså, Apple er bare ærlige omkring det....

#29: Zombie Steve Jobs

7. jan. 2011 12:32

geeeefuuuuuu!
Jamen så brug en anden platform, i pengegriske retarderede mongoler. Det pisser mig så meget af, at ingen kan se mere end fire meter frem, hvordan fanden tager de folk beslutninger, terningkast eller hvad?

It's not my fault I don't listen when you talk.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger