Annonce

Nyt fra microsoft

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Skal du have den nye iPad?

  • 64%Nej, det skal jeg ikke
  • 19%Ja, helt sikkert
  • 17%Måske, jeg er ikke sikker

Danmark vil støtte Norge i kampen mod iTunes

8. nov. 2008 15:30I forgårs kunne vi berette om, at den norske forbrugerombudsmand, Bjørn Erik Thon, har valgt at trække Apple i retten, fordi han er utilfreds med de forretningsbetingelser, iTunes kører under, der bl.a. ikke tillader køberne at afspille deres varer på andet end Apple-afspillere.

Nu har den danske forbrugerombudsmand, Henrik Øe, også valgt at blande sig i sagen; han vil støtte Norge i kampen mod iTunes, da han er enig i Thons bekymringer for iTunes forretningsbetingelser. Om Danmark skal tage part i sagen, er dog stadig uvist:

Nu må vi se, om vi kan hjælpe den norske ombudsmand, så han kan vinde den sag. I første omgang med at formulere de juridiske argumenter, og så vil vi bestemme, om vi vil træde ind som part i sagen.Henrik Øe, dansk forbrugerombudsmand

Samarbejdet er dog på ingen måde nyt, da de tre forbrugerombudsmænd fra Danmark, Norge og Sverige i juni 2006 sendte en kraftig opfordring til Apple om at ændre forretningsbetingelserne.

Også EU-kommissionens forbruger-kommissær, Meglena Kuneva, er utilfreds med Apples betingelser, men hun har indtil videre valgt at lade sagen ligge.

#1: Casperdk

8. nov. 2008 15:39

Fornuftigt :)

Caspper Jensen!

#2: Abech

8. nov. 2008 16:03

Gu' er det da ej fornuftigt!
Hvis folk ikke bryder sig om det kan folk bruge en af de mange andre mp3-afspillere på markedet, eller købe deres musik et andet sted!

Kan da ikke være rigtigt at et firma ikke selv kan bestemme hvordan deres eget produkt skal bruges.

#3: Raekwon_

8. nov. 2008 16:16

#2 Det der er wrong på så mange niveauer at det er helt utroligt.
Det lyder jo nærmest som om du går ind for monopol.. Det skaber jo også super fede forhold for forbrugerne, no doubt..

#4: Bean

8. nov. 2008 16:36

#2 Enig.
#3:
Du skal tænke på hvilket brand der er mest solgt mht. MP3 afspillere. Jeg tør væde på at du selv har en. Hvilket? APPLE !

Hvis folk ikke kan lide iTunes' service og ikke vil finde sig i at handle der pga. kopibeskyttelsen, så lad være !
Hvis folk vil have musikken til at spille på alt, så køb den et andet sted. Det er Apple's program, og de må selv vurdere hvorvidt deres produkter skal spredes.

Jeg kunne enormt godt tænke mig at udvikle Apps til min iPod Touch, men jeg vil ikke indvistere i en mac for at kunne gøre det. Mit valg. :p

#5: newz-Lares

8. nov. 2008 16:40

I glemmer bare, at musikken, der sælges, ikke er Apples produkter.

#6: henrikmk

8. nov. 2008 16:41

Som nævnt før, så tror jeg det eneste resultat bliver at Apple bare trækker iTunes Store ud af Danmark og Norge end at ændre på deres helt grundlæggende forretningsmodel for iTunes økosystemet. Det er billigere for dem i længden, og vi er en meget lille procentdel af Apple's kundegruppe, så det græder de ikke over.

Så jeg mener fremgangsmåden er helt forkert, især når der findes andre butikker der har strengere/dårligere fungerende DRM løsninger end Apple har, og dermed potentielt giver brugeren en dårligere oplevelse.

I sidste ende vil det være forbrugerne der taber på det.

Det er bedre evt. at lovgive generelt mod DRM løsninger.

#7: cazotaro

8. nov. 2008 16:42

Er musikken egentligt billigere via. iTunes end diverse andre steder?
Jeg tænker på noget med 'billigere på bekostning af mindsket frihed'

For jeg er på nippet til at kalde folk for dumme hvis de kan få samme vare med større frihed et andet sted, til samme pris.(jeg køber selv kun musik i butikker på CD, eller (undskyld) skider på pladeselskaberne og henter musikken, med en lille smulesamvittighedsnag overfor kunsteren). Men uanset, hvor godt gør apple så opmærksom på at musikken ikke er fri til alle afspillere?

Jeg synes det er noget pjat at låse musikken til sådanne, men som #2 siger, kan folk jo bare handle andet sted.

#5
De rigtige ejere har givet tilladelse til denne handelsform i deres kontrakt med appl, ellers kan du tro de kunne blive sagsøgt for det^^

#8: supra2800

8. nov. 2008 17:14

Hvorfor må bilka have lov til at sælge musik online som ikke kan afspilles på en mac, når iTunes ikke må gøre det "modsatte"?

De sange man køber i iTunes uden DRM, kan de egentlig ikke afspilles over det hele? Mener da jeg har haft afspillet nogle på en Sony Ericsson telefon.

#9: Bladtman242

8. nov. 2008 17:26

DRM... itunes tyrani... bla bla who cares?
Helt ærligt hvem køber alligevel mp3 numre idag? *HOST* fra itunes store mener jeg;)

Gud?... Gud hvor kan jeg reportere en bug?

#10: soduno

8. nov. 2008 17:27

Tjaeh jeg køber stadig musik fra itunes, og jeg er sq lige glad hvilken afspiller jeg skal bruge, og om jeg skal bruge en bestemt :)

#11: KaW

8. nov. 2008 17:32

Tjaeh jeg køber stadig musik fra itunes, og jeg er sq lige glad hvilken afspiller jeg skal bruge, og om jeg skal bruge en bestemt :)soduno (#10)

Hvad så når din gamle afspiller går i stykker?

#12: soduno

8. nov. 2008 17:33

#11 jeg har da alt min musik på cd'er :)

#13: bjerh

8. nov. 2008 18:15

#12... det er du muligvis den eneste i Danmark der har! Resten gider ikke brænde ud på cd'er for at kunne importere musik fra en cd, for at kunne ligge musikken ind på en uafhængig medieafspiller.

Google define:Nerd - A nerd is very similar to a geek, but with more RAM and a faster modem.

#14: Redrumrd

8. nov. 2008 18:27

#8
Enig der, TDC sælger også deres musik i WMA som er et fuldstændigt latterligt format, hvis man ikke lige sidder med en windows maskine!
Jeg prøvede engang at skulle købe et album derfra, det var noget af en besværlig proces at skulle afspille det på min Mac!
Alene det at downloade albummet to en krig, og er helt sikkert sidste gang jeg gør det!

#15: DanaKaZ

8. nov. 2008 18:32

Hvis Apple havde et (defacto)monopol på musik/musikafspiller markedet, så var sagen berettiget. Problemet, IMO, er at Apple ikke har monopol og at der er masser af andre muligheder for folk der gerne vil undgå Apple. Desuden tror, som andre her i tråden, at en dom imod Apple blot vil betyde at de trækker sig ud af skandinavien.

#16: lorric

8. nov. 2008 18:48

En sag hvor der er masser af argumenter for og imod. Jeg er bare glad for at have en forbrugerombudsmand, der aktivt kæmper for mine rettigheder som forbruger.

#17: Gralm

8. nov. 2008 19:30


Godt man ikke har Apple/Mac/Iphone/Ipod.
De gør alt det som Microsoft er blevet beskyldt for i så mange år.
I min verden er Apple=virus og det er ikke ment som flamebite..
:-)

"Hey! Who took the cork off my lunch??!" W.C. Fields

#18: Accuria

8. nov. 2008 20:52

Nej gu vil vi ej, jeg har sku aldrig sagt at jeg ikke var tilfreds. hvis man mener at det ikke er fair vilkår så må man sku finde en anden udbyder / producent!

Mener ikke det kan være rigtigt at "danmark" skal drages ind i hvad en mand synes ang itunes og andre apple produkter (og nej er ikke apple fanboi)

#19: lorric

8. nov. 2008 21:15

#18 Du mener altså at forbrugerombudsmanden er spild af skattepenge? Eller hvordan skal din post forstås?

#20: RAJensen

8. nov. 2008 21:18

Jeg har bare et spørgsmål til alle der er tilhængere af fastlåst musik til en enkelt afspiller:

Vil I også tillade Arla at bestemmer hvilken type køleskab I må køle Jeres købte mælk i???
Eller at købmanden hvor I har købt Jeres mælk, bestemmer hvilken slags glas eller kop mælken må hældes op i???

Det er trods alt ikke Apple jeg betaler når jeg køber musik, men en kunstner! Derfor er det svært at se hvorfor Apple skal bestemme hvilken afspiller jeg skal bruge, når Apple i realiteten bare er en mellemleverandør - et nødvendigt onde om man vil!!
Alternativet er at handle direkte med kunstneren og hvad skal iTunes så bruges til og leve af??

Kapitalens magt er fantastisk - For dem der har kapitalen!!! Magten's arrogance er lækker - For dem der har Magten!!!

#21: DanaKaZ

8. nov. 2008 21:40

#20 Hvis der er alternativer så kan jeg jo være ligeglad.

#22: newz-Kyoobix

8. nov. 2008 23:05

Der er bare nogen der ikke helt har fattet systemet bag! iTunes er underlagt DRM, men det er _ikke_ noget Apple vælger! Det er med garanti noget pladeselskaberne har dikteret at Apple _skal_. Fra Apple synspunkt giver det da mest mening at at bruge aac format, hvor af iTunes aac er den mest udbredte. ZuneMarket sælger jo også deres musik i en DRM beskyttet WMA udgave som jo ikke fungere på en iPod... Faktum er at Norge burde hive DRM i retten.

iøvrigt er jeg enig i at det altid er muligt at vælge at andet produkt. Selv køber jeg ikke CDer i butikkerne for der er CopyProtection på, som hæmmer mit brug, til kun at omfatte CDafspiller med mindre jeg kan leve med et rootkit. Jeg har bevidst fravalgt TDC som internet udbyder fordi TDC Play er WMA osv! og jeg klare mig fint! Måske man burde hive ovenstående i retten også, nu hvor vi er i gang ;)

#23: Redrumrd

8. nov. 2008 23:23

#22
Ja præcis, men det er der bare ikke særlig mange som er klar over, folk er altid hurtige til at gør Apple til syndebuk!

#24: SmackedFly

8. nov. 2008 23:33

#8

Efter at Apple er blevet underkendt vil man typisk bruge beslutningen til at få andre udbydere der bruger samme teknik til at stoppe. Men apple er den store spiller, og derfor bliver de hovedmålet i retssagen.

Kan da ikke være rigtigt at et firma ikke selv kan bestemme hvordan deres eget produkt skal bruges.

You've gotta be kidding me. Mener du virkelig at firmaer bør kunne diktere brugsforholdene brugeren er underlagt?

#25: caffery

9. nov. 2008 11:52

Det er lidt morsomt som folk herinde forsvarer Apple som jo har mellem 70-92% market share på mp3 afspillere (efter en google-søgning) alt afhængig af hvilke undersøgelser man kigger på. Det kan man jo næsten betragte som monopol og så er denne "kamp" jo IMO ligeså legal og relevant som når man går i kødet på Microsoft. Og det skulle undre mig meget om de samme Apple-forsvarere har samme mening i denne sag.

Jeg synes det er helt fint at Norge + DK tager kampen op mod Itunes. Vil hjertens gerne købe musik mv. gennem Itunes (på trods af at selve programmet er skod) hvis man så også kunne få det DRM-frit og lægge på min Creative mp3-afspiller uden problemer.

#26: DanaKaZ

9. nov. 2008 11:58

#25 Nu er det ikke mp3-afspiller markedet som denne sag handler om, men musiksalg markedet. Så nej, Apple har ikke et monopol, desuden heller ikke på mp3-afspiller markedet, der skal mere til end en høj markedsandel for at have en (defacto)monopol og nu er der jo ret stor forskel på de to tal du slynger ud, hvilket gør dem næsten ubrugelige, håber ikke du vil påstå at en markedsandel omkring de 80% udmynder i et monopol.

Synes det er fedt at du finder to vidt forskellige tal og så automatisk vælger det højeste for derefter at fortsætte, i vage vendinger endda, udfra det, for tilsidst at bruge det til at retfærdiggøre sagen. Bravo..

#27: caffery

9. nov. 2008 12:28

Jeg kom såmænd bare til at skrive at mange efterhånden opfatter ipods og itunes som et ligeså monopolt-lignende marked som Microsofts og der er det åbenbart iorden at nedskyde sidstnævnte. Men fair skal være fair, jeg skrev ikke at Apple havde monopol men at det "næste var at betragte" som det. Så for at svare på den sidste del af din første paragraf...så nej.

Mht. din sidste sætning kan jeg ikke se hvordan du kan udlede det ud af mit indlæg. Til gengæld er du verdensmester i at gå efter manden med irrelevant mudderkastning - og endnu engang har du formået at starte en off-topic sidediskussion som du VED at ingen af os vil bakke ud af og som folk senerehen vil blive irriteret over. Denne gang vil jeg dog spare folket for denne oplevelse og ignorere dine svar på denne sidste del af mit indlæg og udelukkende koncentrere mig om den første del.

#28: DanaKaZ

9. nov. 2008 12:44

Jeg kom såmænd bare til at skrive at mange efterhånden opfatter ipods og itunes som et ligeså monopolt-lignende marked som Microsoftscaffery (#27)

Hvor? Og hvem?

Men fair skal være fair, jeg skrev ikke at Apple havde monopol men at det "næste var at betragte" som det.caffery (#27)

Ja, det påtalte jeg også. Du skriver også at i kraft af at det "næste var at betragte" som et monopol, så synes du at sagen var i orden, som jeg også påtalte. Men igen afhænger det af hvilken en af tallene man vælger, jeg synes bare det er sjovt at du vælger det højeste.

Mht. din sidste sætning kan jeg ikke se hvordan du kan udlede det ud af mit indlæg.caffery (#27)

Fordi du nævner begge tal, men derfra kun tager udgangspunkt i det højeste. Hvis tallet var 70% ville det være meget svært at påstå at det "næste var at betragte" som et monopol.

Til gengæld er du verdensmester i at gå efter manden med irrelevant mudderkastningcaffery (#27)

Hey, jeg påtaler bare den måde du resonerer dig frem, at du ser det som mudderkastning må stå for din regning.

Under alle omstændigheder var dit indlæg skudt ved siden af, da du fokuserer på markedsandele inden for mp3-afspillere og som sagt er det musik salget sagen handler om.

#29: Oinkstah

9. nov. 2008 13:46

Jeg kan ikke se problemet.. Gider du ikke iPod, så køb en mp3-afspiller, der er nok af dem at vælge imellem. Gider du ikke Microsoft så køb en Mac eller installere Linux, Free BSD, BeOS eller hvad der behager dig. Valget er dit!.

Personlig køber jeg alt mit musik på CD, for det er ofte den billigste løsning. Stereo Studio har et hav af CD til under de 80 kr Appel typisk tager for et Album, og det tager 3 minutter at importer eller konvertere til det format man ønsker. Og så går pengene til kunstnerene.
Jeg bruger selv iTunes, da jeg syntes det er et ubemærket program, men jeg importere cd'erne som mp3, så jeg kan spille dem de fleste afspillere.

Folk har rig mulighed for at vælge, og det syntes jeg ikke staten behøver blande sig i. Brug dog pengene på de ældre i stedet!.. Klaphatte!

#30: AcidCrow

9. nov. 2008 14:49

Forstår heller ikke helt problemet.
Mener da at jeg læste et sted at Apple netop for at imødekomme forbrugerne har lavet to versioner af hvert nr. Et med DRM på 128 kbps, og et uden DRM på 320 kbps, som så kostede det mere, men som i princippet burde kunne bruges over alt. Der er selvfølgelig noget med AAC codecket, men kan da se at selv min PS3 kan rippe i AAC.

Men selv har jeg ikke prøvet iTunes Store, da jeg har alt min musik på cd'er, og nej. Jeg har ikke brændt musikken ud. Jeg har skam købt alle cd'er i musikbutikker rundt omkring. Så kan man jo selv vælge hvad man vil rippe dem i. Og det med Copyprotection og rootkits har jeg aldrig oplevet. Ved ikke om det er fordi jeg enten bruger iTunes på min PC, eller bruger iTunes på min Mac til at rippe musikken, men har aldrig oplevet det fænomen. (Ripper for øvrigt al musik i mp3 format ;))

#31: Remmerboy

9. nov. 2008 15:54

til itunes brugere og evt apple forbrugere.
i ville måske/måske ikke synes at det er træls, hvis man ville have en windows xp, at betingelserne for at bruge xp siger, at man skal have et cyrex cpu, sis gfx og alc lydkort.
jeg ville synes det er træls. det er det sagen handler om, at itunes betingelser siger at man skal bruge en apple mp3 afspiller for at høre på musikken på en bærbar mp3 afspiller.
når forbrugerombudsmanden vinder, har man en præcidens(staves det sådan?) til at kunne gå efter f.eks zune marketplace som kun virker med zune afspillere(mener jeg) eller måske kunne trække det til andre drm inficeret online butikker at man ikke behøver windows for at kunne afspille musikken.
jeg ser det som et fremskridt. hvis apple hellere vil trække sig ud af norden, må de om det. de taber millioner hvis de forlader norden, og det er mange penge, selvom det måske kun er få procenter af deres totale salg. grådighed kan være en god ting for forbrugerne engang imellem :)

#32: AcidCrow

9. nov. 2008 16:14

#31
Ok, den er købt, at det ikke er acceptabelt hvis man har købt en Zune afspiller og man så ikke kan få lov at smide de sange man har købt over iTunes på den.
Lige en tanke om, at hvis fejl er det at dette ikke virker? Er det fordi at iTunes programmet ikke er kompatibelt med fx Zune, eller er det fordi at selve Zune afspilleren ikke kan afspille AAC filer. Og hvis det er det sidste der er tilfældet. Hvorfor kan den så ikke det? Som jeg nævnte i mit indlæg kan min PS3 afspille og rippe i AAC, så det er ikke et format Apple sidder alene på.
Der står inde på wikipedia at Zune understøtter AAC, så det kan ikke være det der er galt.
Men det er jo to konkurrerende firmaer, Apple og Microsoft, men for forbrugeren er det da super fesent at man ikke kan bruge sin mp3 afspiller med alle musikfiler der findes, for what reason what so ever. Så der er jeg enig.

#33: DanaKaZ

9. nov. 2008 18:25

#32 Problemet ligger i den DRM som Apple bruger. Det er ikke muligt for andre firmaer at licensere den.

#34: Trogdor

10. nov. 2008 07:57

Det løser sig selv om ikke ret lang tid.
iPod er færdig hvis flere telefoner får et ordenligt interface til musik afspilning.

Man skal passe på man ikke kommer til a

#35: Holger_dk

10. nov. 2008 10:35

Jeg kunne enormt godt tænke mig at udvikle Apps til min iPod Touch, men jeg vil ikke indvistere i en mac for at kunne gøre det. Mit valg. :pBean (#4)

hm.. jeg synes da netop at de udgav Safari til Windows (hjælper self ikke hvis du er *nix/*nux mand) for at man kunne udvikle applikationer i Windows... men kan se at iPhone SDK kræver Leopard...

- Holger

#36: RAJensen

11. nov. 2008 22:47

Jeg vil bare lige sige at jeg ikke specifikt er imod Apple,iTunes & iPod.

Det er principet i at jeg har købt et vare og så selv vil bestemme anvendelsen inden for rimelighedens grænser!
Så det er ikke kun Apple, men også Microsoft der har "opfundet" DRM og som indtil videre har kostet mig over 1500 kr i downloads der lige pludselig ikke vil afspilles. Det bedste er at det er et enkelt nummer fra et helt album, hvor min licens pludselig ikke virker. Resten vil godt af numrene vil godt afspilles. Når jeg så tjekker hvor musikken er købt så mangler der downloads på halvdelen af de album jeg har købt!!
Værst gik det da jeg opdaterede Windows Media Player til en ny version og den nye version nægtede at indlæse WMP's egen back-up Licensfil!! Der er jo grænser for hvor mange gang man kan hente sin licens!! Så tak for det
:-/

Derfor er jeg færdig med at købe DRM beskyttet musik! Hellere betale mere for cd'en og så være sikker på at den kan afspilles! Så jeg er dyb modstander af at leverandører skal bestemme hvad jeg skal og må med det produkt jeg har købt og betalt for!

DRM beskyttet musik beskytter ikke kustnerne mod pirateri! DRM kan omgås og Vupti ligger musikken til fri afbenyttelse! Det er den enkelte bruger der skader musikerne ved at lægge musikken ud til fri download! Det har DRM endnu ikke kunne forhindre til gengæld har DRM forhindret brugere i at afspilles deres købte musik!
Så fri os fra det onde DRM og stop dem der stjæler fra kunstnerne!!!
:-)

Kapitalens magt er fantastisk - For dem der har kapitalen!!! Magten's arrogance er lækker - For dem der har Magten!!!

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger