Skal du have den nye iPad?
14. sep. 2009 14:07Apple har siden lanceringen af den første iPhone haft et eksklusiv-samarbejde med AT&T på netværkssiden. I 2010 står denne kontrakt imidlertid til at udløbe, og det har medført en del spekulation omkring, hvad Apple så gør.
Mange medier og kommentatorer har igen og igen påpeget, at samarbejdet Apple og AT&T imellem har været fyldt med så mange problemer, at der var tæt på ingen sandsynlighed for, at Apple ville forny det.
En ny artikel ser dog sagen fra en lidt anden vinkel. I denne påpeges det, at til trods for vanskelighederne og AT&T's langsomme implementering af nye teknologier har samarbejdet været en stor succes og til fordel for begge firmaer.
Skal man tro artiklens konklusioner, vil Verizon alligevel ikke komme til at tilbyde iPhonen, men det vil samtidig ikke være usandsynligt, at et fremtidigt Apple-produkt med mobil-integration vil blive udbudt fra giganten.
Den verserende sag mod Apple, der undersøger, om der rent faktisk er monopol-tilstande i kraft af AT&T-aftalen, kan dog tvinge Apple til at lave iPhone-aftaler med Verizon. Denne forventes dog ikke afgjort i nær fremtid.
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.