Annonce

Nyt fra microsoft

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Skal du have den nye iPad?

  • 64%Nej, det skal jeg ikke
  • 19%Ja, helt sikkert
  • 17%Måske, jeg er ikke sikker

De sidste nye indlæg

Steven Paul Jobs blev født den 24. februar 1955 i San Francisco, og blev adopteret væk som spædbarn, til Paul og Clara Jobs. Mens han gik på Homestead High School i Cupertino, begyndte han at arbejde hos Hewlett-Packard. Der mødte han Steve Wozniak. Et venskab der ville ændre verden. Det var i den periode de to byggede deres infamøse Bluebox, der gjorde det muligt at ringe gratis til hele verden. De testede den ved at ringe til Vatikanet for at tale med Paven.

I 1972, efter at have færdiggjort high school, begyndte Steve på Reed College i Portland, men efter første semester droppede han ud. I stedet for valgte han at overnatte i venners kollegieværelser eller sove på gangen, og begyndte at dukke op i de klasser der interesserede ham, som f.eks Typografi og Kalligrafi, hvilket senere fik stor betydning for Macintoshen.

Tilbage i Californien i 1974 blev han, sammen med Wozniak, medlem af The Homebrew Computer Club, og de begyndte i samme periode at arbejde for Atari, hvor de byggede det første printkort til spillet Breakout.

Den 1. april 1976, i Steve Jobs forældres garage, blev Apple Computers født. Jobs, Wozniak og Ronald Wayne skabte sammen den første Apple computer: Apple I.
Året efter den 5. juni lancerede de deres populære Apple II serie, som blev solgt i næsten 6 millioner eksemplarer, indtil den i 1993 endelig gik af markedet.

I 1984 ændrede Jobs og Apple folks opfattelse af en computer, med lanceringen af Macintoshen. Mac’en blev rost af samtlige kritikere, for den nemme interface, flotte typografi og ikoner.
Mac’ens grafiske interface blev styret med en mus, som var ‘inspireret’ kraftigt af et besøg hos Xerox, der ikke så nogen fremtid i den type computer.

Selvom Macintoshen var en revolution for computerindustrien, var Apple ved at falde sammen indefra. En konflikt mellem Steve Jobs og daværende CEO John Sculley, som Jobs personligt havde headhuntet fra Pepsi, gik på, at Jobs var blevet svær at arbejde sammen med. Han var overkritisk og alt skulle være perfekt i hans øjne. Flere gange kunne han spørge en medarbejder hvad de lavede, og hvis svaret ikke var godt nok, så blev de fyret.

Den 10. april 1985 blev der holdt et møde, der skulle overbevise Jobs om at træde tilbage fra bestyrelsen, og i stedet fungere som en slags produktgodkender. Dette resulterede i en personlig krig mod Sculley, og Jobs ville have Sculley fjernet helt fra Apple.
Den 31. maj 1985 fik Sculley medhold fra bestyrelsen og Steve Jobs blev fyret fra Apple; det firma han selv havde startet.

Steve Jobs udtalte senere ved en tale på Stanford:

I didn’t see it then, but it turned out that getting fired from Apple was the best thing that could have ever happened to me. The heaviness of being successful was replaced by the lightness of being a beginner again, less sure about everything. It freed me to enter one of the most creative periods of my life.

Der gik ikke lang tid efter at være blevet fyret fra Apple, før Steve Jobs startede NeXT.
NeXT mindede på mange måder om Apple og deres minimaltiske design, både i hardwaren, som i de fleste NeXT maskiner bestod af sort magnesium, men også i softwaren der lige som Macintosh’en benyttede en grafisk brugerflade.
NeXT computeren blev aldrig det store hit hos privatpersoner, men bla. Tim Berners-Lee fra CERN brugte en NeXT som verdens første internetserver.

I 1986, på samme tid som Jobs startede NeXT, købte han Pixar, der dengang hed The Graphics Group, fra LucasFilm for omkring $10 millioner. Dengang var Pixar et firma der solgte computersystemer til filmindustrien, men var ikke særlig succesfuldt. Jobs skilte sig af med hardwaredelen af Pixar, og begyndte at fokusere på animationsfilm, og i 1995 havde den første Pixarfilm premiere. Toy Story, som den første film hed, blev begyndelsen på en bølge af nogle af de bedste animationsfilm nogensinde. I 2006 blev Pixar solgt til Disney for $7,4 milliarder, og gjorde Steve Jobs til den største aktionær i Disney nogensinde.

I 1996 blev NeXT opkøbt af et døende Apple og Steve Jobs vendte tilbage som rådgiver for daværende CEO Gil Amelio. I løbet af 6 måneder havde Jobs fået så stor indflydelse i Apple, at Amelio blev tvunget ud, og Steve Jobs tog over som midlertidig direktør.

Kun 2 måneder efter holdt Steve Jobs en præsentation på MacWorld Expo 1997, hvor han, til stor utilfredshed, offentliggjorde, at Microsoft ville investere $150 millioner i Apple for at redde dem fra at gå konkurs, mod at måtte bruge Apples patenter, samt gøre Internet Explorer til standardbrowseren på Mac’en.

Tilbage ved Apple begyndte Jobs et tæt arbejde med designeren Jonathan Ive, som tidligere havde været meget frustreret over Apples holdning til design. Men med Jobs tilbage som CEO, blev Ives idéer en vigtig del af nye produkter.

I 1998 blev den første iMac sendt på gaden, som et modigt træk for at ændre industristandarden. Den første iMac skilte sig bl.a. af med den traditionelle seriel-port til fordel for USB, og endda diskettedrevet blev udskiftet med et cd-drev.
Den nye maskine blev et kæmpe hit for Apple og de gik fra et underskud på $878 millioner i 1997 til et overskud på $414 millioner i 1998.

Ved at tage det operativsystem Jobs havde bygget ved NeXT, og slå det sammen med Apples blev OS X skabt, og i 2001 blev den første udgave af OS X; 10.1 Puma udgivet.

OS X var ikke det eneste Steve gjorde det år, for ikke nok med at Apple åbnede deres første fysiske butik, de lancerede også den første iPod. iPod’en var det første led i Steves vision om at gøre Mac’en til et digitalt samlingspunkt for enheder som kamera, videokamera, mp3-afspillere osv.
iPod’en var ikke den første eller billigste mp3-afspiller på markedet, men den kom hurtigt til at definere betydningen af en mp3-afpiller, og i løbet af de sidste 10 år, er der blevet solgt mere end 300 millioner iPods.

I midten af 2004 blev Steve diagnosticeret med kræft i bugspytkirtlen, og undergik en omstændig operation, som betød et stort fravær fra Apple.

I 2007 ændrede Steve Jobs og Apple smartphone-industrien for altid. Den første iPhone blev fremvist i januar, og satte en helt ny standard for hvordan telefoner skulle opføre sig, med dens store multitouch skærm og nemme iOS operativsystem, der gjorde at selv forbrugere uden teknikkyndighed kunne bruge en smartphone.

I 2009 gik det galt med hans helbred igen, og han brugte flere måneder væk fra Apple for at gennemgå en levertransplantation. I denne periode trådte Tim Cook til som midlertidig CEO.

I 2010 tog Steve og Apple skridtet videre fra iPhone og lancerede den længe ventede apple tablet, nemlig iPad. iPad’en var Steves nyeste forsøg på at gøre computeren mere personlig, på samme måde som han gjorde tilbage i 1984, da han første gang introducerede musen, og samtidig gøre hele computeroplevelsen mere naturlig. Ganske vist var iPad’en ikke den første tablet på markedet, men ingen havde tidligere forstået at bringe dem samme intime følelse til deres produkt, som Steve gjorde med iPad’en.

Den 24. august 2011 trådte Steve Jobs permanent af som CEO for Apple, og udvalgte Tim Cook som sin efterfølger.

"I have always said if there ever came a day when I could no longer meet my duties and expectations as Apple’s CEO, I would be the first to let you know. Unfortunately, that day has come.
I hereby resign as CEO of Apple. I would like to serve, if the Board sees fit, as Chairman of the Board, director and Apple employee."

Den 5. oktober 2011 sov Steve Jobs stille ind, omgivet af sin familie. Han efterlader sig sin kone Laurene Powell Jobs, og sine 4 børn Reed Paul, Erin Sienne, Eve og en datter fra et tidligere ægteskab Lisa Brennan-Jobs.

Jeg vil afslutte denne artikel med et citat fra Steve Jobs, som han gav ved sin tale ved Stanford i 2005 samt en mindevideo baseret på Apples populære Think Different kampagne.

No one wants to die. Even people who want to go to heaven don’t want to die to get there. And yet death is the destination we all share. No one has ever escaped it. And that is as it should be, because Death is very likely the single best invention of Life. It is Life’s change agent. It clears out the old to make way for the new. Right now the new is you, but someday not too long from now, you will gradually become the old and be cleared away. Sorry to be so dramatic, but it is quite true. 

Your time is limited, so don’t waste it living someone else’s life. Don’t be trapped by dogma — which is living with the results of other people’s thinking. Don’t let the noise of others’ opinions drown out your own inner voice. And most important, have the courage to follow your heart and intuition. They somehow already know what you truly want to become. Everything else is secondary."

Stay Hungry, Stay Foolish.