Annonce

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

Ville du købe et armbåndsur med iOS?

  • 61%Nej tak
  • 26%Måske
  • 13%Helt sikkert

Apple har brugt over en milliard dollars på markedsføring af iPhone og iPad

6. aug. 2012 13:57I forbindelse med retssagen mellem Apple og Samsung, er Phil Schiller blevet indkaldt til interview. Phil Schiller er markedsdirektør hos Apple og har været det de sidste 15 år.

I retten fortalte Phil Schiller om Apples markedsføring og markedsstrategi. Her kom det frem, at Apple har brugt $649 millioner til markedsføringen af iPhone siden sin lancering. Tilsvarende tal for iPad viser, at Apple har $457 millioner til markedsføring. Disse tal er dog uden julen 2011 og frem.

Phil Schiller kommer også ind på, hvordan iPhone blev udtænkt. Her fortæller han, at de undersøgte, om det var muligt at putte underholdning på mobiltelefoner. Da Apple så at nogle af mobiltelefonerne nærmest ikke egnede sig til underholdning begyndte de at tænke på iPhone. Phil Schiller opsummerer iPhone på følgende måde:

The iPhone was a brand-new concept. A new generation of smartphone. The way we ended up helping people understand its capabiities was to break it up into three uses.Phil Schiller, Apple

Schiller nævner også salgstal, hvor han havde en tommelfingerregel med, at hver generation af iPhone solgte ligeså meget som de foregående generationer. Desuden har Apple også erkendt, at iOS som økosystem er en god måde at låse kunderne fast.

A customer that already has one iPhone is used to that one, that whole ecosystem... I'm more likely to stick to that product line when I have it.Phil Schiller, Apple

Under Samsungs afhøring af Schiller bliver han spurgt, hvilken reaktion han havde, da han så Galaxy S for første gang. Han fortæller, at han var meget chokeret, og at Apple gik fra at have et unikt produkt, der var så anderledes, til et produkt som var svært at markedsføre. Samme følelse havde han også, da han så Galaxy Tab, hvor han tænkte, om Samsung ville kopiere hele Apples produktlinie.

It confused the customers on who's the creator of these products. It diminishes the value we've created for Apple as the creator of these products, of these beautiful things... It dilutes the way customers see Apple.Phil Schiller, Apple

Desuden er Schiller overbevist om, at nogle forbrugere vælger at købe Samsungs produkter, fordi de ligner Apples produkter.

Til sidst bliver det diskuteret, om forbrugeren kan kende forskel på Apples produkter og Samsungs produkter.

Samsung has ripped off a number of our design elements and yes I do believe some customers could be confused.Phil Schiller, Apple

#1: Martin5000

6. aug. 2012 14:06

Pffft... tror han selv på at nogle folk er så dumme at de tror at de har købt et Apple produkt når der står "Samsung" med store typer på forsiden?
Men så igen, Best Buy har angiveligt fået flere Galaxy Tab returneret fordi folk efter køb pludselig fandt ud af at det ikke var en iPad de sad med i hænderne... only in America *sigh*
Det undrer mig at folk der alligevel er så snot-dumme overhovedet er i stand til at bestride et job der giver dem råd til de produkter.

#2: Taco

6. aug. 2012 14:20

#1

Lur mig om ikke Phil har fået den besked fra deres advokat fordi det vil styrke Apples sag?

#3: mrdkreka

6. aug. 2012 14:25

Men så igen, Best Buy har angiveligt fået flere Galaxy Tab returneret fordi folk efter køb pludselig fandt ud af at det ikke var en iPad de sad med i hænderne... only in America *sigh*
det hænger nok sammen med at folk tror iPad=tablet, så når de har været nede og købe en tablet, så har de ikke kommet hjem med en iPad og blevet forvirret. Det er helt utrolig hvor tit jeg har skulle forklare at en iPad ikke er ordet for en tablet :S

#4: theflowmanager

6. aug. 2012 14:42

#3 Så må man da også sige at Apple har sat sig på det marked. Det er det samme med iPods. Mange tror også det er iPods de har fordi de har hørt ordet så tit.

#5: Martin5000

6. aug. 2012 15:00

#3+4: Hvis iPad/iPod bliver den generelle betegnelse for tablets/musikafspillere i folkemunde, mister Apple så ikke deres trademark for det? Synes at have læst noget lignende om Lego der prøvede at undgå at "legos" blev den generelle term for byggeklodser fordi de så ikke længere kunne bruge deres trademark. Ret mig endelig hvis jeg tager fejl.

#6: watser

6. aug. 2012 15:11

Hvis det skete ville Apple bare sagsøge den generelle befolkning for at have stjålet deres trademark

#7: thimon

6. aug. 2012 15:15

#5
Det er korrekt. Det er blandt andet sket med Xerox, Kleenex og måske også snart med Google.

#8: 1000tusind

6. aug. 2012 16:01

#5
Det er korrekt. Det er blandt andet sket med Xerox, Kleenex og måske også snart med Google.thimon (#7)

Det er rigtigt at det kan ske, men lige præcis Xerox og Kleenex har ikke mistet deres trademarks. De har bare været tæt på.

#9: XorpiZ

6. aug. 2012 22:41

#5
Det er korrekt. Det er blandt andet sket med Xerox, Kleenex og måske også snart med Google.thimon (#7)

Adobe bryder sig heller ikke om, at man bruger udtrykket "at photoshoppe", af netop samme årsag.

#10: rmariboe

8. aug. 2012 00:11

Pffft... tror han selv på at nogle folk er så dumme at de tror at de har købt et Apple produkt når der står "Samsung" med store typer på forsiden?
Men så igen, Best Buy har angiveligt fået flere Galaxy Tab returneret fordi folk efter køb pludselig fandt ud af at det ikke var en iPad de sad med i hænderne... only in America *sigh*
Det undrer mig at folk der alligevel er så snot-dumme overhovedet er i stand til at bestride et job der giver dem råd til de produkter.Martin5000 (#1)

Det sjove er, at end ikke Samsungs egne advokater kunne skelne produkterne fra hinanden under de indledende høringer.
Han taler jo ikke om, at folk køber Samsung og tror, at de har købt Apple - han taler om, at folk bliver forvirrede, når de ikke kan skelne produkterne på andet end interfacet.

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger