Annonce

Indsend nyhed

Del dine opdagelser!

Afstemning

iPhone 6 størrelse?

  • 28%Maksimalt 4,7"
  • 28%Som iPhone 5s
  • 16%Maksimalt 5,5"
  • 16%Maksimalt 5"
  • 11%Maksimalt 6"

Apple frigiver MacBook Air-firmwareopdatering

9. dec. 2010 17:35Apple har i dag frigivet en ny firmwareopdatering til de nye MacBook Air-modeller, som kom på markedet i oktober måned. Opdateringen retter et "sjældent problem", hvor computeren går i sort eller fryser, når den tændes eller vækkes fra vågeblus.

Opdateringen har navnet MacBook Air EFI Firmware Update 2.0, og Apple anbefaler alle ejere af efterårets MacBook Air-modeller at downloade den. Inden man opdaterer computeren, skal man sikre sig, at den er tilsluttet et strømstik. Under installationen vil computeren genstarte, og umiddelbart herefter vil en grå skærm tone frem på skærmen, som viser, hvor lang tid der er tilbage, før firmwaren er opdateret. Installationen kan tage adskillige minutter, og computeren skal være tilsluttet strømforsyningen under hele processen.

Det er ikke første gang, Apple frigiver en opdatering til de nye MacBook Airs. En lang række brugere har tidligere klaget over problemer med computerens grafik, hvilket fik Apple til at rette en længere række grafikproblemer i Mac OS X 10.6.5-opdateringen, som blev frigivet i midten af november.

Firmwareopdateringen kan downloades via menupunktet "Softwareopdatering" på MacBook Air'en (klik på æble-ikonet i venstre hjørne).

#1: quakeFPSmax

10. dec. 2010 01:05

Mon ikke det er den berygtede "kernel panic" ?

Opret dig som bruger i dag

Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.

Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.

Opret bruger