Skal du have den nye iPad?
25. jan. 2011 11:07Apple har i dag åbnet en officiel Twitter-profil for App Store. Dermed får interesserede brugere mulighed for at få de nyeste nyheder fra applikationsuniverset direkte i deres Twitter-feed. Profilen er Apples sjette aktive bruger på det sociale netværk.
I skrivende stund er der 40.393 brugere, som følger profilen, men tallet vokser hastigt. I profilens første tweet, en simpel velkomsthilsen, lover Apple "eksklusive tilbud" til de brugere, der følger App Store på Twitter. Udover den nye App Store-profil har Apple Twitter-profiler for tv-serier, musik, film, podcasts og trailere, der kan erhverves gennem iTunes.
I øjeblikket er der blevet sendt tre tweets fra den nye App Store-profil. Et tweet kan rumme 140 tegn, og de sparsomme anslag har Apple indtil videre brugt på at reklamere for applikationerne Nike Training Club og Tiki Towers 2: Monkey Republic.
Det er gratis, og du binder dig ikke til noget.
Når du er oprettet som bruger, får du adgang til en lang række af sidens andre muligheder, såsom at udforme siden efter eget ønske og deltage i diskussionerne.