Skal du have den nye iPad?
14. maj 2012 09:18Der har længe været spekuleret i, at Apple vil lave sine egne fjernsyn, og nu er der nyt vand på denne mølle, idet nye rygter indikerer, at Apple er i gang med forhandlinger om at overtage Loewe, den tyske pendant til danske B&O.
Apple har angiveligt tilbudt 87,3 millioner euro for tyske Loewe. Hvis rygtet taler sandt forventes det, at der kommer en officiel udmelding i løbet af ugen, da Loewes aktionærer er blevet rådet til at acceptere tilbuddet inden 18 maj.
Loewe som startede i Berlin i 1923 af brødrene Loewe, er kendt for at lave en lang række elektronikprodukter. Der er omkring 1000 ansatte i Loewe koncernen, der er mest kendt for deres tv, men de producerer også andre produkter som for eksempel lydsystemer.
Læs også :Analytiker: iTv på vej til markedet
9. maj 2012 09:14I Apple OS X styresystem er det muligt at sikre filer via den indbyggede FileVault funktion, men siden en opdatering, der udkom for tre måneder siden, er adgangskoden til systemet blevet gemt i klar tekst på computeren.
Ifølge sikkerhedseksperten David Emry er fejlen opstået i forbindelse med opdateringen 10.7.3 til OS X Lion. Adgangskoden gemmer sig i en debug-fil som gemmes uden for det krypterede område af FileVault.
Fejlen blev første gang nævnt på Apples eget forum tilbage i starten af Februar, men er ikke blevet opdaget. Først nu hvor sikkerhedseksperten har offentliggjort en artikel om problemet er den blevet kendt i offentligheden.
Fejlen gør det muligt for en person, der har fysisk adgang til en FileVault beskyttet Mac, at boote i firewire disk-tilstand, eller via gendannelsespartitionen i Lion, at opnå adgang til adgangskoden og dermed omgå sikkerheden.
Apple har ikke kommenteret sagen endnu.
Opdatering: Det anbefales at opdater til den seneste version 10.7.4, hvor fejlen ikke er til stede.
2. maj 2012 13:38Sidste år valgte Odder Kommune at investere i iPads til alle kommunens elever.
Læs også: Elever og undervisere skal have iPads i Odder
I januar blev de nye iPads så taget i brug, men her fire måneder senere har det vist sig, at elever og lærere ikke har kunnet behandle iPad’en så pænt, at det har kunnet undgås at iPad’en er gået i stykker. Derfor er der indtil videre blevet sendt 100 iPads ud af de 2.850 indkøbte til reparation. Da hver reparation koster 1.000 kroner, løber dette hurtigt op i 100.000 kroner, hvilket kommer som en overraskelse for indkøbschef Jan Møller fra Odder Kommune.
Antallet har overrasket os. Vi har oplevet, at frontglasset går i stykker. Det er kommet bag på os, at så mange går i stykker. Jan Møller, Odder Kommune
Fremover vil kommunen registrere, hvordan skaderne opstår, da iPads er kommunens ejendom. Da kommunen ikke har forsikret deres iPads, skal den selv betale reparationen.
2. maj 2012 13:32Sikkerhedsfirmaet Symantec har taget et kig på trojaneren Flashback, som for nyligt inficerede en række OS X-computere gennem et sikkerhedshul i Java, som Apple først fik distribueret en rettelse til seks uger senere.
Trojaneren tjener ifølge Symantec penge til sine bagmænd ved at inficere computerens browsere, således at alle forespørgsler til Googles søgemaskine først går igennem bagmændenes kode. Denne kode finder frem til de reklamelink, som Google normalt viser brugeren, og opfanger, når brugeren klikker på dem.
Når det sker, sendes brugeren i stedet videre til en anden reklame, som tjener penge for bagmændene i stedet for Google. Google får aldrig at vide, at der er blevet klikket på reklamen, og reklameudbyderen finder heller ikke ud af, at deres reklame reelt ikke er blevet leveret til brugeren.
There's very little Google [or any other search engine] can do about it. From their perspective, they've posted an ad that nobody has clicked on.Vikram Thakur, Symantec
Ifølge Symantec har hvert reklameklik givet Flashback-bagmændene 0,8 amerikanske cent. Sat sammen med vurderingen at 650.000 computere er blevet inficeret af Flashback, betyder det en indtægt på op imod $10.000 om dagen.
2. maj 2012 12:46Apple blev af den australske forbrugerstyrelse, Australia's Competition and Consumer Commission (ACCC), beskyldt for misledende markedsføring af den nye iPad, da den blev markedsført som at kunne bruge 4G.
Læs også : Den australske forbrugerstyrelse vil forbyde den nye iPad
Apple har siden da ændret deres markedsføring for den nye iPad, samt lovet at givet pengene tilbage til utilfredse kunder. Dette er ikke nok for ACCC, der ønsker at Apple ændrer navnet på mobilversionen af den nye iPad fra iPad 4G til noget som ikke indikerer brugen af 4G.
Apple har nu svaret tilbage via et indlæg til retten, hvor sagen i øjeblikket ligger. Apple argumenterer for, at teleselskaberne tilbyder 4G, da deres 3G-netværk med HSPA+ kan karakteriseres som 4G. Det er dog endnu ikke kendt, hvad Apple vil opnå med dette argument i deres sag mod ACCC som vil komme for en dommer til maj.
Teleselskaberne i Australien har markedsført HSPA+ som 4G, hvorimod andre teleselskaber i andre dele af verden har været mere forsigtige med at kalde det 4G. For eksempel har 3 Mobile i UK har kun kaldt HSPA+ for HSPA+ og specifikt sagt at det ikke var 4G. T-Mobile i USA har derimod markedsført HSPA+ som 4G.
Den Internationale Telekommunikationsorganisation (ITU) under FN, har ikke specifikt udtalt sig om at en bestemt teknologi er 4G. De er dog klar over at der er flere teknologier, som kan betragtes som 4G og markedsføres derefter.
Den australske telestyrelse, the Australian Communications and Media Authority (ACMA), skal på et tidspunkt I fremtiden uddelegere frekvenser i 700 MHz-båndet, hvorfor Apples markedsføring til den tid vil være rigtig.